Billig el – Sådan finder du det billigste elselskab

Siden 2003 har du selv kunnet vælge, hvor du vil købe din strøm. Det er dog ikke så mange danskere, der har benyttet sig af muligheden. I 2019 var det kun 8% af danskerne, der skiftede elselskab. Men det er faktisk ikke så svært at undersøge elmarkedet – og måske få en bedre og billigere elaftale.

Læs med her og få en guide til, hvordan du griber det an.

 

Det siger vores kunder

Ekstra tips til billig strøm, når du har fundet den billigste elleverandør

Selv når du har fundet den billigste elpris og den billigste elleverandør, er det stadigt muligt at optimere din elpris og din elregning endnu mere. Du kan nemlig opnå billigere elpriser ved at skrue på, hvornår på døgnet du bruger strøm og spare på elregningen ved at spare på den mængde strøm, du bruger.

Hvornår på dagen er el billigst?

Prisen på el fastsættes på den nordiske elbørs Nord Pool og den er hele tiden i bevægelse.

Vi kan ikke for alvor lagre strøm endnu, så strømmen skal bruges i takt med, at den produceres. Derfor er der en stor sammenhæng mellem udbud (produktion), efterspørgsel (forbrug) og den aktuelle elpris. Er der mange, der skal bruge strøm samtidig - for eksempel kl. 17-20, hvor familier kommer hjem fra arbejde og laver aftensmad – er strømmen typisk dyrere end om natten, hvor efterspørgslen er mindre.

Hvis du kan flytte en del af dit elforbrug til f.eks. om natten, kan du altså opnå en billigere elpris.

Billigere strøm om natten – sådan får du glæde af det

Hvis du skal have glæde af, at strømmen alt andet lige er billigere om natten, skal din elmåler være fjernaflæst, dit netselskab skal være skiftet til flexafregning og du skal vælge en fleksibel elaftale, som f.eks. AURA Power.

Det er et krav, at alle elmålere skal være fjernaflæste ved udgangen af 2020 og langt de fleste netselskaber er overgået til eller på vej til at overgå til flexafregning, så dermed kan du med tor sandsynlighed sætte kryds ved de to første krav. Du mangler altså bare at vælge en fleksibel elaftale, så du får mulighed for at udnytte prisudsvingene på elmarkedet til at opnå en billig elpris.

Med en fleksibel elaftale som AURA FlexEl følger elprisen de aktuelle priser på elmarkedet, og du afregnes time for time. Du betaler altså det, som strømmen koster i den time, du bruger den. Det betyder, at du får glæde af at bruge strømmen, når prisen er lavest.

Du kan følge den aktuelle prisudviklingen time for time for AURA FlexEl, men som hovedregel er strømmen billigst om natten og når der ellers ikke er så stor efterspørgsel efter strøm i samfundet generelt.

Billig elektricitet er en ting – men den billigste strøm er den, du ikke bruger

Det giver naturligvis god mening at jagte de billigste elpriser og vælge den billigste elleverandør på markedet. Men du kan faktisk spare mange flere penge ved at spare på dit elforbrug derhjemme. Vi har samlet en lang række spareråd, som kan skære toppen af dit elforbrug og dermed også toppen af elregningen. På den lange bane vil det være en langt bedre investering end at jagte billige elpriser – og så er det også bedre for klimaet. Elbesparelser er godt for din pengepung og godt for miljøet. Det er ren win-win.

Sådan skærer du toppen af dit elforbrug