Vi støtter lokalt

Som andelsejet og -styret selskab har AURA Energi en ambition om at bidrage aktivt til det lokalsamfund, vi er en del af. Vi vil skabe værdi for vores andelshavere.

Vi bidrager blandt andet til lokalsamfundet gennem vores støtte til lokale foreninger, klubber og arrrangementer, og gennem partnerskaber med større lokale kulturinstitutioner og foreninger. 

Når vi uddeler donationer eller laver samarbejdsaftaler, har vi fokus på andelshaverværdi, lokal værdiskabelse eller branding af AURA Energi.

Desuden vil vi gerne prioriterer projekter, som har en grøn dagsorden og/eller understøtter innovation og bæredygtighed

 

Skanderborg Festival: AURA Energi sætter strøm til festen

Vi er legekammerat med Smukfest, der hvert år i august indtager bøgeskoven i Skanderborg. Som officiel energipartner skal vi de kommende år sammen med Smukfest skabe bæredygtige energiløsninger til glæde for festivalens gæster og miljøet.

Til Smukfest 2019 sørgede vi blandt andet for mobilladere, så alle gæster kunne tanke strøm til mobiltelefonen døgnet rundt. Ganske enkelt.

 

CK Aarhus: Aarhusiansk cykelhold får tilført endnu mere energi

AURA Energi er hovedsponsor for Team AURA Energi–CK Aarhus.

"Det giver god mening. Vi er en virksomhed, der er lokalt forankret, men som indtil videre primært har haft fokus på kulturelle sponsorater. Vi synes, at det her hold er drevet af nogle utroligt engagerede folk, der brænder for sporten, og som med deres flotte resultater i sidste sæson, fortalte en rigtig god historie båret på sammenhold og kammeratskab", lyder det fra administrerende direktør i AURA Energi, Carsten Höegh Christiansen.

 

Brabrand IF: AURA Energi er hovedsponsor for Brabrand IF

AURA Energi er hovedsponsor for Aarhus- forstadsklubben Brabrand IF. Brabrand og AURA Energi har indgået en aftale, som binder parterne endnu tættere sammen end tidligere.

”Brabrand er drevet af en stor holdånd og en masse gode, frivillige kræfter. Samtidig har klubben nogle stærke værdier, som matcher godt med vores. Med aftalen er vi også sikret god, lokal eksponering, som er med til at øge kendskabet til AURA Energi”, siger Claus Blem Jensen, kommunikationschef i AURA Energi.

Aftalen løber for sæsonen 19/20.   

AURA Energis første Corona-hjælpepakke

I foråret 2020 afsatte AURA Energis bestyrelse helt ekstraodinært en million kroner at hjælpe foreninger og aktiviteter, der var kommet i en økonomisk klemme på grund af Corona-situationen.

I alt 60 foreninger blandt AURAs andelshavere modtog beløb fra hjælpepakken, som blvet overrakt ved et event i Skanderborg Kulturhus d. 3. juli 2020.

Det bar en meget fin eftermiddag med tale af af Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA, underholdning fra dagens konferencier og bobler og kransekage til alle gæsterne.

Læs mere om AURA Energis Corona-hjælpepakke