Skift elselskab - Sådan vælger du den bedste el til din bolig

Mange danskere kan spare penge ved at skifte til et nyt elselskab – og det er gratis og nemt at skifte. Ofte tager det kun et par minutter at bestille strøm direkte fra elselskabets hjemmeside.

Alligevel var det kun omkring 8% af de private danske husstande, der de sidste år har valgt at skifte elselskab. Det hænger nok sammen med, at størstedelen af danskerne stadig mener, at prisstrukturen er kompliceret og svær at gennemskue. Derudover tror mange fejlagtigt, at der ikke er så mange penge at spare ved at skifte el-udbyder.

Vær opmærksom

Her kan du læse mere om, hvordan du skifter, og hvad du skal være opmærksom på for at vælge den bedste og billigste elaftale til din bolig.

Bemærk: 'Elselskab’ og ’elleverandør’ dækker over præcis det samme. Det er to begreber, der anvendes i flæng om det selskab, der sælger og leverer strømmen til din adresse.