Hvor kommer grøn energi fra?

Grøn energi er et andet ord for vedvarende energi, der er produceret fra bæredygtige energikilder. Energikilder som eksempelvis vind, sol og vand er bæredygtige energikilder, fordi deres CO2-udledning er minimal i sammenligning med fossile energikilder som kul og olie.

Få en grøn elaftale

Grøn energi er vigtigt for den grønne omstilling

Ofte betegnes bæredygtige energikilder også som vedvarende energikilder, fordi energien altid er tilgængelig og ikke slipper op. Derfor skal vi blive endnu bedre til at udnytte den grønne energi i Danmark og resten af verden, så vi kan reducere CO2-udledningen fra fra afbrænding af fossile brændsler i vores energiproduktion.  

Her kan du blive lidt klogere på, hvad grøn strøm egentlig betyder, og hvordan du kan støtte den grønne omstilling med dit valg af elselskab og el-aftale.

Strøm er et blandingsprodukt

Strøm er kort sagt et blandingsprodukt. Det betyder, at den kommer fra både fossile brændsler og vedvarende energikilder og populært sagt blandes sammen i én stor gryde, inden den kommer ud af stikkontakten derhjemme.

Strømmen produceres fra grønne energikilder som fx vind og sol og fra fossile energikilder som fx kul og olie og flyder derefter ud i elnettet, så der på alle tidspunkter af døgnet er nok strøm til at dække vores samlede efterspørgselsbehov og elforbrug.

Sådan ser en gennemsnitlig kWh-time ud

Hvert år udarbejdes en deklaration på elektricitet. El-deklarationen viser tydeligt, at strøm er et blandingsprodukt. El-deklarationen viser i gennemsnit, hvilke typer af energikilder som en almindelig kWh-time bestod af i det pågældende år.

Til sammenligning laves der også en el-deklarationen for vindmøllestrøm. Hvis du eksempelvis har valgt grøn strøm til din elaftale, kan du være sikker på, at hver forbrugt kWh-time bliver dækket 100% af grøn energi.

Se vores el-aftaler til private

Se vores el-aftaler til erhverv

Danmark forbindes ofte med vindmøller uden for landets grænser. Det skyldes i høj grad, at den danske vindmølleprocent Vestas er blandt de førende på markedet for både landvind- og havvindmøller. Derudover har vi en rekordhøj andel af vind i vores energisystem, fordi vi har haft et længerevarende politisk fokus på at opsætte vindmøller både til lands og til vands.

I 2019 blev havvindmølleparken Horns Rev 3 på 407 MW tilkoblet elnettet, og derfor ser vi nu et stort spring frem i produktionen af vindstrøm. Vi har gode vejrforhold for vindmøller, fordi det ofte blæser, og de dækker en stor andel af vores strømforbrug hver eneste dag.

Solen er den største vedvarende energikilde, vi kender til. Potentialet er enormt. Godt og vel en times solenergi rummer nok til at dække verdens samlede energibehov et helt år. Solens stråler opfanges af alt fra store regionale solvarmeanlæg til mindre private solcelleanlæg og omdannes til energi. Disse anlæg er tilkoblet elnettet og bidrager dermed til en masse vedvarende energi.

I Danmark anvendes solenergi både til strøm og til fjernvarme. Danske virksomheder og private husstande har gennem årene opstillet mange solcelleanlæg, hvilket gør dem til egenproducenter af den grønne strøm. På globalt plan repræsenterer solenergi en sektor, der er ligeså stor som vindindustrien.

I Danmark fylder vandkraft en meget lille andel af vores energimix. Billedet er dog helt anderledes, hvis man kigger uden for landets grænser. I lande som fx Norge, Finland, Sverige og Skotland og andre mere eksotiske lande som Costa Rica og Nicaragua fylder vandkraft en stor og meget vigtig del af landenes energiproduktion, fordi de er begunstiget af mange søer, floder og vandfald, der giver ideelle vilkår for udnyttelsen af vandkraft som energiform.

I Norge står vandkraft eksempelvis for 98% af landets energiproduktion.  

Biogas dækker over en gasart, der består af en blanding af metan og kuldioxid. Biogassen dannes, når naturligt forekommende tarmbakterier fordøjer organisk materiale i iltfri miljøer. Denne nedbrydelsesproces foregår i lukkede beholdere uden ilt, og gassen kan efterfølgende anvendes som grøn strøm eller varme i vores fjernvarmesystem.

Størstedelen af den biomasse, der anvendes i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning og organiske restprodukter og madaffald fra fødevareindustrien, landbruget og de danske husholdninger. Derudover stammer en mindre del af den danske biogasproduktion fra rensnings- og spildevandsanlæg, hvor moderne teknologi gør det muligt at udnytte slam fra vores spildevand til energi.

Biogas kan også anvendes i gasnettet, og der forskes i at anvende biogas som en miljøvenlig erstatning for brændstof til biler og fly i fremtiden.

Biomasse er mere klimavenligt end fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Biomasse består af fx halm, affaldstræ, flis og restprodukter fra landbrugs- og skovdrift, som danske kraftvarmeværker afbrænder og anvender til el og varme. Biomasse har erstattet en meget stor andel af kulforbruget og bidrager dermed væsentligt til en markant mindre udledning af CO2. Biomasse opfattes som CO2-neutralt, fordi det afbrændte materiale har bundet en mængde CO2 gennem årene. Denne CO2 udledes naturligvis i forbindelse med afbrændingen, men den bidrager ikke til mere CO2 i atmosfæren, end den har bundet.

En stor del af de træpiller og -flis, der afbrændes på de danske kraftvarmeværker stammer fra bæredygtigt skovbrug, hvor der genplantes nye træer efter fældning. Ifølge videnskabelige studier er CO2’en optaget i ny skov inden for få år, når man bruger resterne fra de gamle skove.

Det skyldes i høj grad kraftvarmeværkernes brug af biomasse, at vi i dag bruger langt mindre kul og fortsat har en stabil el og fjernvarmeforsyning i Danmark. Energien fra vedvarende energikilder som sol og vind svinger meget og er med dagens teknologi for dyr at lagre, men danskerne skal stadig have varme og strøm i stikkontakten. Stabiliteten i vores energiproduktion sikrer kraftvarmeværkerne med biomasse, og derfor har det været en nøglefaktor i at udfase brugen af kul i vores energisystem. I 2020 forventer Energistyrelsen, at brugen af kul er faldet med omkring 70 procent sammenlignet med 2005 takket være biomasse.

Geotermisk energi er en miljøvenlig og vedvarende energiform, der stammer fra undergrunden.

Energien fremkommer, når man udnytter varmen fra jordens indre til at producere grøn energi. Potentialet er enormt. Faktisk er 99 % af jordens massefylde over 1.000 grader varm, og energimængden i jordens indre er flere hundrede millioner gange så stort som mængden af energi fra jordens samlede kul-, olie- og gasreserver.

Ved hjælp af moderne teknologi er det muligt at udnytte energiindholdet i jordens vandholdige lag, som konstant bliver holdt varme af jordens indre. Energien udvindes ved, at man pumper varmt vand op fra undergrunden fra 2-2,5 kilometers dybde og efterfølgende udnytter den i form af damp eller til opvarmning af vores huse og bygninger i form af fjernvarme.

Siden ulykken på det ukrainske atomkraftværk i Tjernobyl i 1986 i det daværende Sovjetunionen har atomkraft som energiform været genstand for en del kritik. Mange forbinder i dag atomkraft med negative overskrifter som atombomber, atomulykker og radioaktivt affald. Allerede i 1985 besluttede det danske folketing, at atomenergi ikke skulle være en del af fremtidens energiplanlægning i Danmark, grundet disse kritikpunkter.

Men i mange andre lande som fx Tyskland, Frankrig, Rusland og Japan spiller atomkraft en vigtig og voksende rolle. Fortalerne for denne energiform argumenterer for, at det er en 100% ren og stabil energikilde, der ikke udleder CO2. Alligevel er denne energiform stadig dybt kontroversiel. En af de store udfordringer er, at der ikke er en officiel løsning på, hvordan det radioaktive affald opbevares på en sikker måde.