Nem hverdag med elbil

Med en ladeløsning fra AURA bliver du en del af et større netværk, hvor du med app'en Spirii Go kan lade både herhjemme og i det meste af Europa.

Tips til en hverdag med elbil

Få styr på opladning, så din bil er klar, når du vil køre

Din kørestil samt vind og vejr har en effekt på rækkevidden og hvor ofte, du skal lade. Typisk kan du køre ca. 5 km pr kWh. Det betyder fx, at du med en 11 kW lader på 1 time kan oplade til 55 km kørsel.

Du bør undersøge den konkrete ladetid for din elbil. Hvis du har travlt, kan det være en fordel at oplade til 80% på batteriet, da de sidste 20% tager længst tid.

Indstil din opladning – godt for økonomien 

De fleste bilmodeller giver dig mulighed for at indstille opladningen af din elbil.

Det giver dig mulighed for at lade op, når strømmen er billigst. Du kan følge elprisens udvikling og indstille din opladning, så du får den billigst mulige opladning.



Og lidt hverdagsluksus: Varm op, før du kører

I mange elbiler kan du undgå at skrabe is af bilruderne og sætte dig ind i en dejlig varm bil på en kold vintermorgen. Fem minutter før afgang sætter du bilen til at varme kabinen op, mens den stadig er tilsluttet ladeboksen.

Så sparer du strøm på batteriet, der ellers ville gå til at varme bilen op, mens du kører.


Ofte stillede spørgsmål

Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål til installation?

Det er os, der står for at installere din ladestander. Du kan læse mere om installationen her. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte AURA E-mobility på 87 92 52 52.

Hvem kontakter jeg, hvis min ladestander ikke virker?

Hvis du oplever problemer med din ladestander, din ladebrik eller din app, skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Hvem kontakter jeg, hvis jeg har spørgsmål til min regning?

Hvis du har spørgsmål til din regning for installation, ladeboks eller AURA Serviceaftale skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Hvordan starter og afslutter jeg opladning på min ladestander hjemme?

Start:

  1. Sæt først ladekablet i din bil. Nu kan du se, at ladeboksen lyser grøn
  2. Derefter låser du boksen op ved at bruge din Spirii-ladebrik og holde brikken over ladebrik-symbolet på boksen – alternativt kan du låse boksen op ved at bruge Spirii Go app’en på din mobil
  3. Ladeboksen lyser nu blå. Det betyder, at bilen lader

Afslut:

  1. Fjern ladekablet fra bilen. Ladeboksen lyser nu hvid
  2. I Spirii Go-app’en kan du vælge, om boksen skal låse efter afsluttet opladning, eller om du vil lade den være åben, så andre kan bruge den
  3. Opladningen er nu afsluttet

Hvorfor lyser ladestanderen rødt?

Hvis ladeboksen lyser rød, er det fordi boksen har registreret en fejl. I dette tilfælde skal du gøre det samme som hvis boksen er offline: Prøv at afbryde dit relæ til ladeboksen i din eltavle, vent 5 minutter og tænd igen.

Hvis du fortsat oplever problemer, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. Du skal også kontakte os, hvis du står ved en offentlig ladestander og oplever samme problem.

Ladekabel sidder fast. Hvordan får jeg det fri?

Hvis du oplever, at dit ladestik sidder fast i ladeboksen, skal du sikre dig, at du først har taget stikket ud af bilen.

Hvis det stadig sidder fast, kan det være fordi låsemekanismen sidder i klemme. Prøv først at trykke stikket helt ind i ladeboksen, vent et par sekunder og prøv derefter at tage stikket ud igen.

Nogle biler låser også ladekablet fast indtil du låser bilen op, og låser kablet fast igen hvis du ikke fjerner kablet inden for et bestemt tidsrum. Forsøg derfor at låse bilen op igen.

Hvis ovenstående ikke hjælper, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Hvad gør jeg, hvis jeg har flere elbiler?

Du kan sagtens lade flere elbiler på din ladeboks på ét og samme abonnement. Du kan dog kun lade én bil ad gangen.

Hvor lang tid tager det at lade op?

Det afhænger af mange ting, blandt andet biltypen, batteriets kapacitet, slitage på batteriet og udetemperaturen. Typisk er det hurtigere at oplade en lille bil end en stor bil, da en lille bil har et mindre batteri.

Som udgangspunkt tager det mellem 3-10 timer at oplade din bil derhjemme på en standardlader. Anvender du en hurtiglader, lynlader eller supercharger er ladetiden kortere.

Hvis du sætter bilen til at lade, når du kommer hjem, vil den i langt de fleste tilfælde være ladet op om morgenen.

Hvordan sørger jeg for, at bilen lader, når strømmen er billigst?

Du skal som udgangspunkt selv holde øje med, hvornår strømmen er billig, og herefter starte opladningen. Strømmen er typisk billig om natten, så du kan med fordel sætte bilen til at lade inden du går i seng. Nogle biler har en timer, der gør det muligt at starte opladningen på et bestemt tidspunkt.

Du kan også bruge Spirii Go-app’en til at indstille ladeboksen til at lade på et bestemt tidspunkt. Vær dog opmærksom på, at du stadig selv skal undersøge, hvilket tidspunkt strømmen er billig på. Her kan du bruge timeprisviseren på aura.dk.

Hvad gør jeg, hvis ladeboksen ikke virker?

Hvis du mod forventning oplever, at din ladeboks ikke virker, skal du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Hvordan bestiller jeg en ladebrik?

Du kan bestille en ladebrik ved at kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. En ladebrik koster 59 kr. inkl. moms i oprettelse og forsendelse.

Kan jeg oplade min elbil fra en almindelig stikkontakt?

I princippet kan du godt lade din elbil fra en almindelig stikkontakt, men det er vigtigt, at du tage forbehold.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler IKKE, at el- og plugin-hybrid-biler lader fra en almindelig stikkontakt med en effekt under 6 ampere og i mere end 2 timer, da der ellers er risiko for, at elinstallationen i boligen kan overophede.

Hvis du skal lade fra en almindelig stikkontakt, skal du bruge din nødlader (også kaldet ’mormorlader’).

Vi anbefaler altid, at du følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger og kun lader fra stikkontakt i nødstilfælde. 

Hvordan betaler jeg for den strøm, jeg bruger til opladning hjemme?

Når du lader din elbil hjemme, betaler du for strømmen via din elregning.

Hvor kan jeg se mit forbrug?

Hvis ikke du har tilføjet din ladebrik i Spirii Go app'en, modtager du hver måned en opkrævning for dit forbrug via faktura. Her fremgår din månedlige opgørelse over opladningsforbrug.

Hvis du har tilføjet ladebrikken i Spirii Go app'en, kan du se dit løbende forbrug her.

Får jeg refusion af elafgift?

Ved køb af vores ladeløsning, får du automatisk fuld elafgiftsrefusion igennem din serviceaftale.

Hvis du er elkunde hos AURA, får du tilbagebetalt elafgiften på den strøm, du bruger til opladning - dvs. at for hver kWh du bruger til opladning af din elbil, får du 94,63 øre retur.

Hvis ikke du er elkunde hos AURA, får du 76 øre pr. kWh i elafgiftsrefusion.

 

Vores erfaring er, at 3 ud af 4 er dækket ind af en standardinstallation. Der kan dog være forhold ved din bolig, der gør at du har behov for en udvidet installation. Det meste kan lade sig gøre. Nedenfor kan du se omkostningerne ved forskellige ydelser i en udvidet installation:

  • Træk af ekstra meter kabel: 125 kr. pr. meter
  • Ekstra gennemboring op til 25 mm: 300 kr. pr. boring
  • Ombygning i eksisterende eltavle: 350 kr.
  • Jordspyd til forbedring af jordelektrode. Første spyd: 1.207 kr. Efterfølgende spyd: 400 kr. pr. spyd
  • Ekstra stålrør til kabel: 65 kr. pr. meter
  • Udskiftning af eksisterende RCD: 750 kr.
  • Montering af undertavle ved pladsmangel. UG2: 350 kr. UG6: 500 kr.
  • Opgradering af kombiafbryder til 32A: 350 kr.
  • Dækplade ved kabler i jord: 11,65 kr. pr. plade
  • Projektering af installation: 875 kr.

Eksempel:
Der er behov for at bore igennem to vægge og et skab for at tilslutte kablet fra ladeboksen til din eltavle. Du ønsker ladeboksen placeret et specifikt sted i din garage, hvor der skal bruges 20 meter kabel for at nå eltavlen. Der er én gennemboring og 15 meter kabel inkluderet i en standardinstallation. Du vil derfor have meromkostninger for 1.225 kr. (2 x ekstra gennemboring af 300 kr. + 5 x ekstra meter kabel af 125 kr.)

Hvordan er sikkerheden på jeres produkter?

Vores ladeprodukter lever op til alle gældende sikkerhedskrav og er udstyret med et fejlstrømsrelæ, som slår fra, hvis der opstår en overbelastning. Desuden indeholder vores ladebokse teknologi til at kommunikere med den bil, som lader op på boksen, så opladningen standses, hvis der skulle opstå overbelastning eller en anden fejl. Du kan derfor trygt oplade din bil.

Hvordan betaler jeg for strømmen, når jeg lader på Spiriis offentligt tilgængelige ladestandere?

Hvis du bruger app’en, bliver du afregnet hver gang, du foretager en opladning. Du ser prisen i vores app eller på ladestanderen. Du kan se hele Spiriis ladenetværk her (vælg Spirii under "Netværk").

Hvis du benytter din ladebrik, opgøres dit forbrug på din månedlige faktura for din AURA Serviceaftale.

Hvordan starter jeg opladning på en offentlig tilgængelig ladestander fra Spirii?

Det gør du ved at holde din ladebrik hen over ladebrik-symbolet på ladestanderen. Herefter vil ladestanderens port åbne. Sæt dit ladekabel i elbil og ladestander. Du vil høre et ’bip’ og kunne se et svagt pulserende lys på ladestanderen, når opladningen påbegyndes.

Hvordan afslutter jeg opladning på en offentlig tilgængelig ladestander?

Du afslutter din opladning på samme måde, som du starter, nemlig ved at holde din ladebrik hen over ladebrik-symbolet påstanderen. Herefter kan du tage ladekablet ud og fortsætte din videre tur.

Tilbyder I opladning via roaming?

Ja, vi tilbyder opladning via roaming. Det betyder, at du med din app og ladebrik kan oplade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen for opladning er bestemt af den pågældende ladeoperatør og varierer typisk mellem 3 - 6 kr./kWh. 

Du finder alle vilkår og betingelser på AURA Ladeløsning her - vilkår og betingelser