Når du tænder ovnen eller lader din telefon, så betaler du ikke kun for selve strømforbruget. Du betaler også for at få strømmen distribueret til din bolig. Det svarer lidt til, når du bestiller en vare fra en webshop. Du betaler selvfølgelig for selve varen, men du betaler også for, at et fragtfirma leverer pakken hjem til dig. Udgiften for at levere strøm kaldes nettarif.
Elleverandør: En elleverandør køber strøm fra vindmøller, solceller og andre energikilder, som de sælger videre til privat- og erhvervskunder. Hvis du er kunde hos AURA, er vi din elleverandør. Som elleverandør har vi ansvaret for at sikre strøm til dig, besvare henvendelser fra dig som elkunde og opkræve betaling. Du kan frit vælge, hvem der skal være din elleverandør.
Elnetselskab: Et elnetselskab ejer de kabler, der bruges til transport af strøm ud til dit hjem. Du kan ikke selv vælge, hvem der er dit netselskab. Du har det netselskab, der ejer kablerne i det område, hvor din bopæl ligger.
Prisen for strøm svinger alt efter, hvornår på døgnet du bruger den. Det gælder også for transporten. Det er billigst at få transporteret strøm i elnettet, når det er mindst belastet. Det er det typisk om sommeren, i de lyse dagstimer samt om natten.
Til gengæld er det dyrere at få transporteret strøm, når elnettet er mest belastet. Det er det overvejende om vinteren og særligt mellem kl. 17 og 21, når vi alle laver mad, vasker tøj, ser TV og bruger internet på én gang.
I løbet af 2023 indfører netselskaberne, der transporterer din strøm, en ny prismodel for nettarifferne.
Ændringerne betyder overordnet set, at der nu bliver endnu større forskel på prisen alt afhængigt af, hvornår din strøm skal transporteres. Prisen øges mellem kl. 17 og 21, mens det bliver billigere at bruge strøm om natten.
Hvis du vil undgå for store prisstigninger, skal du I endnu højere grad end tidligere overveje, hvordan du bedst muligt udnytter de billige timer på elnettet.
Den samlede strømpris består ud over nettariffen og elprisen af afgifter, tillæg og abonnement. Læs mere om, hvordan din elpris er sammensat her. Det er os, der opkræver hele beløbet for din samlede strømpris.
Nettariffen varierer oftest i tre niveauer alt efter tidspunktet på døgnet: En billig periode om natten, en dyr periode sen eftermiddag/aften og en mellem periode de resterende timer. Elprisen varierer time for time, hvis du har en variabel prisaftale.
Idéen bag de nye priser er, at vi alle er nødt til at sprede elforbruget mere over døgnets timer for at undgå for stor belastning på elnettet. Vi kan desværre ikke sige i kroner og ører, hvor meget din elregning ændrer sig som følge af de nye tariffer. Det afhænger nemlig af, hvor i landet du bor og hvilket netselskab du er tilknyttet.
Derudover har det naturligvis også en betydning, hvor god du er til at bruge strømmen, når belastningen på elnettet er mindst.
Har du en elaftale med fastpris (eksempelvis AURA FastEl) er selve elprisen fast døgnet rundt. Selvom din elpris er fast, er det med de nye priser fra netselskaberne alligevel relevant, at du overvejer at rykke noget af dit forbrug væk fra spidsbelastningstidspunkterne. Du betaler nemlig mere for transport af strøm i disse timer.
Har du en elaftale med en fleksibel elpris (eksempelvis AURA FlexEl) opdateres din elpris fra time til time. Som FlexEl-kunde er du vant til at følge med i timepriserne på strøm, men du skal nu huske også at tjekke tarifferne. Tarifsatsen og elprisen følger ikke nødvendigvis hinanden, så det er en god idé at holde øje med begge dele.
Se den aktuelle elpris på AURA FastEl
Følg timeprisen på AURA FlexEl
Du kan ikke lave aftensmad eller se film med dine børn midt om natten, men du kan med fordel sætte opvaskemaskinen til, starte tørretumbleren eller lade elbilen, når familien alligevel sover.
Selvom nettariffen er høj i et tidsrum, kan den rene elpris godt være lav, hvis du har en elaftale med fleksibel elpris. Har du eksempelvis AURA FlexEL, anbefaler vi derfor, at du sammenholder tarifsatserne med vores timeprisviser for strøm.
Det bedste middel til en lavere elregning er at tænke over, hvordan du kan spare på strømmen. Du sparer nemlig allermest på den strøm, du slet ikke bruger.
På kortet nedenfor kan du indtaste din adresse og se, hvilket netselskab du hører til. Hvis du vil vide mere om, hvordan dit netselskab ændrer tarifferne, hvornår de træder i kraft samt hvad de nye tarifsatser er, kan du læse mere på de enkelte netselskabers hjemmesider.
Størstedelen af AURAs kunder har DinEl, Konstant, N1, og Radius. som netselskab. Vi har her linket direkte til disse netselskaber. Har du et andet netselskab, opfordrer vi til, at du selv finder frem til information om tarifsatser på det pågældende selskabs hjemmeside.