Cirkusmagi i børnehøjde

Med hjælp fra AURAs Lokalværdipulje fik børnene i Sporup en uge fyldt med trylleri, leg og kreativitet

Farverige kostumer, grin og duften af saltskruer

Børnehaven Børnely fik besøg af Jens fra Cirkus Fyr og Flammer i Sporup, hvor han slog sit cirkustelt op. Med en støtte på 10.000 kr. fra AURAs Lokalværdipulje kunne Børnelys Støtteforening sikre, at den årlige tradition kunne fortsætte – til stor glæde for både børn og forældre.

I løbet af ugen forberedte Jens, sammen med børnene og pædagogerne, en række aktiviteter, shows og tryllenumre, som på fjerdedagen kulminerede i en rigtig cirkusforestilling, hvor vuggestuebørn og forældre sad klar som publikum.

Arrangementet var blandt andet med til at udvikle børnenes sociale færdigheder og styrke fællesskabet. Samtidig åbnede det op for en verden af fantasi og vækkede børnenes nysgerrighed for cirkus, skuespil og kunst. 

Modtager af AURAs Lokalværdipulje 2025.

”Støtten fra AURAs Lokalværdipulje betyder, at vi kan give vores børn oplevelser som denne, der både styrker deres mod og sociale kompetencer – samtidig med at forældre og børn bringes tættere på hinanden. Det er vi meget taknemmelige for"

Victoria Beltrán Palsgaard, bestyrelsesmedlem i Børnelys Støtteforening.
5 drenge der jubler i fodboldtøj sponsoreret af AURA på fodboldbane

Har din forening brug for støtte?

Drømmer din forening om støtte til nye projekter, arrangementer, trøjer, renovering af klubhuset eller noget helt andet? 

Som lokalt ejet andelsselskab ønsker vi at skabe værdi for vores andelshavere og styrke fællesskabet i vores område. Derfor uddeler vi to gange om året AURAs Lokalværdipulje til lokale foreninger og klubber.