Da Team Rynkeby igen i sommeren 2026 satte kurs mod Paris, gav vi cykelrytterne medvind på vejen med et sponsorat. Vi er stolte af at have været med til at bakke op om Team Rynkebys gode sag, hvor frivillige ildsjæle endnu engang satte sig i sadlen og samlede ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Siden 2002 har frivillige cykelryttere mødtes om cykelsport, bevægelse og venskaber – på tværs af alle niveauer. Det styrker særligt fællesskabet, når holdene over vinteren træner mod sommerens mål: at cykle helt til Paris.
Men målet handler om meget mere end en fysisk destination. Siden starten har Team Rynkebys cykelhold frem til 2026 samlet mere end 875 millioner kroner ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Indsamlingen går til livsvigtig sygdomsforskning hos børn og bedre behandling af børn med kræft- og lungesygdomme.
Det er en sag, som vi er meget stolte af at bakke op om.

Med bidraget ønsker vi at give et skulderklap til Team Rynkebys cykelryttere, der frivilligt engagerer sig og sætter fokus på en vigtig sag. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan opnå langt mere, når vi løfter i flok. Samtidig viser det, at bevægelse kan skabe stærke fællesskaber – noget, som AURA netop har en tradition for at støtte op om.