Orientering om persondata på Mit AURA - El

Dataansvarlig er:
AURA El-handel A/S, CVR-nr. 25 56 77 14
Smedeskovvej 55, 8464 Galten
Tlf. 87 92 55 45
Mail: el@aura.dk

Denne orientering omhandler dit besøg på selvbetjeningsportalen Mit AURA - el og de ting, du foretager dig på Mit AURA - El.

Når du besøger eller afgiver persondata på Mit AURA - El, indsamler vi to typer af persondata:

  • Information som automatisk indsamles på hjemmesiden, når du accepterer cookies
  • Information du selv afgiver:
    a) Ved login: CPR-nummer/brugernavn, Mit AURA kode samt NemID Nøglekortnummer (sidstnævnte oplysning er krypteret og AURA har ikke direkte adgang til denne hertil. Oplysningen er nødvendigt for at kunne identificere dig som kunde).
    b) Ved brug af selvbetjeningsportalen: via formularer du udfylder for at deltage i kundekonkurrencer via selvbetjeningsportalen, ved skift af aftale eller for at gøre brug af kundetilbud.

Mit AURA - El indeholder i sig selv ingen kundedata. Data rekvireres først fra AURAs kundesystemer i det øjeblik, du som kunde logger ind og ved kobling/indtastning af kundeoplysninger med NemID dermed validerer din kunderelation til AURA El-handel.

Formål med vores behandling

Formålet med at registrere og indsamle dine persondata er at yde dig som kunde på Mit AURA - El den bedst mulige service ved brug af Mit AURA - el f.eks. visning af kontrakt, elforbrug og skift af elaftale.

Grundlag for behandling

Når vi behandler de persondata, vi automatisk indsamler, eller du afgiver ved brug af Mit AURA - el, sker det på følgende grundlag:

  • Grundlag ved persondata vi automatisk opsamler:
    Automatisk opsamling af persondata, som fx er IP-adressen på den computer, du bruger ved besøg på hjemmesiden, begrundes med en legitim interesse i at opsamle statistik på hjemmesidebesøg med henblik på at registrere de besøgenes interesse i vores produkter og services, så vi bedre kan optimere, udvikle og markedsføre både eksisterende samt nye services og produkter.
  • Grundlag ved persondata du afgiver fx via formularer:
    Det kan også være persondata, du afgiver i forbindelse med et skift af elaftale, som vi behandler, for at vi kan opfylde din kontrakt.
    Kan være ved persondata, du har givet samtykke til, vi må behandle, fx for at benytte kundetilbud eller ved samtykke til deltagelse i kundekonkurrencer.


Hvordan videregiver og opbevarer vi dine persondata?

Videregivelse af persondata:

AURA El-handel videregiver ikke dine persondata til tredjepart uden dit udtrykkelige samtykke bortset fra i følgende tilfælde:

Dine persondata bliver kun anvendt af de medarbejdere, som har brug for persondataene for at kunne levere dit elprodukt og yde service hermed, samt behandle eventuelle henvendelser, fx forsendelse af præmier i forbindelse med konkurrencer eller benyttelse af kundetilbud.

De nødvendige samarbejdspartnere har adgang til persondata, det er fx IT leverandører, der håndterer IT systemer på vores vegne. Vi videregiver kun persondata til tredjepart, hvis de skal udføre en konkret behandling på vores vegne.

Vores samarbejdspartnere handler alene efter vores instruks og efter indgåelse af en databehandleraftale.

Kun i tilfælde hvor vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til at videregive persondata til tredjemand eller offentlig myndighed, vil vi foretage videregivelse.

I tilfælde af at oplysninger videregives til et tredjeland uden for EU, sikres det, at der er truffet fornødne eller passende garantier, der sikrer dine rettigheder. 

Hvor længe opbevares persondata:

Persondataene opbevares af AURA El-handel inden for følgende tidsrammer, hvorefter de vil blive slettet.

Opbevaring af automatisk indsamlede persondata:

Persondata indsamlet ved hjælp af cookies kan gemmes i op til max. 24 måneder – for nærmere beskrivelse af den enkelte cookietype, se vores cookiepolitik.

Opbevaring af data du selv afgiver på Mit AURA -el: Kobling af elaftale/AURA kode/NemID, skift af el-aftale, konkurrencer og kundetilbud:

  • Kobling af elaftale/AURA kode/NemID – oplysningerne gemmes i max. 12 måneder.
  • Konkurrence – oplysninger gemmes i max.12 måneder efter præmien er afsendt.
  • Kundetilbud - oplysninger gemmes i max.12 måneder efter tilbuddet er afholdt.
  • Kundedata – for information om opbevaring af kundedata se AURAs Standardbetingelser for salg af elektricitet (punkt 12).


Dine rettigheder - oplysninger om behandling af dine persondata

Du har efter databeskyttelseslovgivningen følgende rettigheder:

  • Indsigtsret
  • Ret til berigtigelse
  • Ret til sletning
  • Ret til begrænsning af behandling
  • Ret til dataportabilitet
  • Ret til indsigelse mod direkte markedsføring

Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside datatilsynet.dk
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder skal du sende en mail til persondata@aura.dk med oplysninger om, hvilke selskab og hvilke oplysninger det drejer sig om. 

Klagevejledning

Du har ret til at indgive en klage, hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine persondata.
Du kan enten henvende dig direkte til os eller til Datatilsynet.

 

Sikkerhed og kryptering og opbevaring

AURA El-handel bestræber sig til enhver tid på at skabe så sikkert et miljø som muligt, bl.a. via SSL-kryptering af Mit AURA - el, men vi kan ikke garantere absolut sikkerhed mod misbrug af persondata.

Når du afgiver persondata via hjemmesider, accepterer du dermed også at løbe en risiko.

Derfor vil vi gerne opfordre dig til at tage alle forholdsregler med henblik på at beskytte dine persondata, mens du er på internettet. Som minimum bør du regelmæssigt skifte password, følge almindelige anbefalinger for oprettelse af passwords og altid sikre, at din browser er sikker og opdateret.

Læs evt. mere om datasikkerhed på Rådet for Digital Sikkerheds hjemmeside.

 

Eksterne links

Mit AURA - el kan indeholde links til andre hjemmesider. Men AURA El-handel har ingen kontrol med indholdet på tredjemands hjemmesider og er ikke ansvarlig for disse hjemmesider, deres persondatapolitik eller brug af cookies. Vi opfordrer dig til at læse de pågældende hjemmesiders regler for behandling af persondata og brug af cookies.


Senest opdateret 23. marts 2021.

Cookiepolitik

Hvordan bruger vi cookies, og hvilke cookies sættes på aura.dk

Læs mere om vores cookiepolitik

Personoplysninger når du er Fiberkunde

Hvordan vi behandler dine personoplysninger og rettigheder

Læs vores privatlivspolitik

Personoplysninger når du er Elkunde

Hvordan vi behandler dine personoplysninger og rettigheder

 

Læs vores vilkår og betingelser