Få svar på dine spørgsmål

Find svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål i forbindelse med AURA Valg. 

Finder du ikke svar på dit spørgsmål eller har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på valg@aura.dk.

Du kan også ringe til vores valgkontor på tlf. 26 12 25 20 på alle hverdage kl. 9-16.

Som andelsselskab er AURA Energi ejet af vores over 108.000 andelshavere. Vi er sat i verden for at sikre, at vores ejere får gavn af virksomhedens overskud, når vi investerer i lokal infrastruktur, innovation og bæredygtighed, og når vi støtter lokale initiativer.

Som andelshaver har du mulighed for at få indflydelse på, hvordan AURA Energi skal drives, hvad vi skal investere i, og hvordan vi skal skabe værdi for andelshaverne.

Du kan både være andelshaver og kunde i AURA Energi. Hvorvidt du køber strøm, internet eller andre produkter hos AURA Energi er ikke afgørende for, om du er andelshaver. 

Når du har rådighed over en elmåler fra vores datterselskab Dinel, er du andelshaver i AURA Energi.

Du kan se, om du er andelshaver, og hvilket valgområde du tilhører på dette kort.

AURA Energi er et demokratisk styret andelsselskab, som vælger sin øverste myndighed - repræsentantskabet - blandt sine andelshavere. 

Ifølge selskabets vedtægter og valgregulativer skal der være valg til repræsentantskabet hver fjerde år. 

Alle andelshavere har mulighed for at stille op til valget. Dog skal kandidaterne være myndige. En andelshaver kan overdrage sin valgbarhed til et medlem af husstanden eller medejer.

Hvis andelshaveren er en virksomhed, forening eller myndighed, er den øverste ledelse valgbar. 

Du skal være andelshaver - dvs. have råderet over en elmåler fra vores datterselskab Dinel - senest den 15. august 2020 for at kunne stille op og stemme til AURA Valg 2020. jf. § 4.1 i Valgregulativet for repræsentantskabet til AURA Energi

Du skal udfylde et opstillingsskema og en stillerliste via vores online kandidatmodul eller via brev. Både fysiske skemaer og kandidatmodulet er tilgængeligt fra 1. september til den 30. september 2020.

Se hvordan du stiller op 

Du skal finde 5 stillere, som er andelshavere i AURA Energi og har valgret i det valgområde, hvor du selv opstiller. En andelshaver kan kun være stiller for én kandidat.

I vores online kandidatmodul du kan følge med i, om dine stillere bekræfter, at de vil stille for dig.

Du får skriftlig besked seneste den 7. oktober 2020 , om valgledelsen har godkendt dit kandidatur.

Du har mulighed for at stille op via aura.dk fra den 1. september 2020 frem til den 30. september 2020.

Uanset om du stiller op via vores online kandidatmodul eller udfylder vores fysiske skema, skal du bruge dit aftagenummer. Nummeret identificerer din elmåler og dig som andelshaver.

Du finder dit aftagenummer på din elregning. Hvis du ikke kan finde din elregning kan du ringe til din elhandler eller vores valgkontor på tlf. 26 12 25 20.

Se hvordan du finder dit aftagenummer 

Du skal desuden bruge fem stillere, som er andelshavere i samme valgområde, som du stiller op i.

En stiller er en andelshaver fra det samme valgområder som kandidaten, og som skriver under på, at vedkommende anbefaler, at kandidaten bliver valgt til repræsentantskabet.

Man kan kun være stiller for én kandidat.

Hvis I bor på samme adresse og kun har én måler tilknyttet adressen, kan din samlever ikke være stiller for dig. Det aftagenummer, som er tilknyttet jeres måler, bliver brugt til dit kandidatur, og kan derfor ikke også bruges til at stille for dig.

Valgområderne er fastlagt af valgledelsen efter valgregulativets bestemmelser. 

Se valgområderne 

Hvis færre kandidater stiller op end det antal , som skal vælges i det pågældende valgområde, er der fredsvalg. Det betyder, at andelshaverne ikke får en stemmeseddel, og at de opstillede kandidater automatisk bliver valgt. 

Eventuelle tomme pladser bliver ikke udfyldt. Hvis et område har 14 pladser, men kun 10 kandidater, bliver området kun repræsenteret ved 10 repræsentantskabsmedlemmer, og det samlede repræsentantskab bliver tilsvarende mindre.

Du kan både stemme online via aura.dk eller pr. post ved at returnere din stemmeseddel i den frankerede svarkuvert, som du får tilsendt sammen med valgmaterialet.

Andelshavere kan stemme én gang pr. måler.

Hvis en andelshaver har rådighed over flere målere, kan der dog maks. afgives 10 stemmer pr. andelshaver. 

Ja, den sidst afgivne stemme tæller.

Det betyder, at du kan ændre din stemme via vores online stemmemodul helt frem til fristen den 13. november 2020 kl. 23.59.

Resultatet af stemmeoptællingen er klar senest den 16. november 2020

AURA Energis eksterne revisor fører tilsyn med optællingen.

Alle opstillede kandidater får brev fra AURA Energi senest den 23. november 2020 med besked, om de er valgt til repræsentantskabet eller ej. Desuden vil resultatet blive offentliggjort på aura.dk og i de lokale medier. Det sker omkring den 23. november 2020.

Som repræsentantskabsmedlem bliver du indkaldt til to årlige repræsentantskabsmøder, som typisk finder sted i april og november. Derudover kan bestyrelsen indkalde til ekstraordinære repræsentantskabsmøder, temamøder, studieture eller lignende i løbet af året. Typisk vil der minimum være et ekstra arrangement om året.

Nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer bliver indkaldt til et ekstraordinært  repræsentantskabsmøde tirsdag den 15. december 2020, hvor de skal vælge bestyrelsen i AURA Energi a.m.b.a.

Du modtager mødediæter for de repræsentantskabsmøder, som du deltager i.

Repræsentantskabsmedlemmerne vælges for fire år ad gangen og tiltræder den 1. januar efter, at de er blevet valgt. Ved dette valg tiltræder medlemmerne den 1. januar 2021.

Hvis du flytter til et andet valgområde inden for AURA Energis område, beholder du din plads i repræsentantskabet.

Flytter du væk fra området, kan du ikke længere være medlem af repræsentantskabet. En suppleant vil overtage din plads.

Alt det formelle

Rammerne for valget til AURAs repræsentantskab er selskabets vedtægter og valgregulativer. 

Find vedtægter og valgregulativ