Vigtig information om fusionen af AURA E-Mobility A/S og AURA Elhandel A/S

Vi vil gerne informere dig om, at AURA E-Mobility A/S og AURA Elhandel A/S planlægger at fusionere. Det sker grundet en intern omstrukturering, og det betyder i praksis, at vi samler kræfterne i ét selskab. AURA Elhandel A/S bliver det fortsættende selskab, mens AURA E-Mobility A/S ophører som selvstændigt selskab.  

Tidsplan for fusionen

Vi forventer, at fusionen bliver godkendt på selskabernes generalforsamlinger i august 2025. Når den er godkendt, skal fusionen registreres hos Erhvervsstyrelsen og er betinget dennes godkendelse. Det er først, når det er sket, at fusionen træder endeligt i kraft. Skulle der ske ændringer i planen, opdaterer vi løbende her på siden.

Tidsplanen - senest opdateret d. 26. august 2025.

  • April 2025: Fusionsplanen blev offentliggjort
  • August 2025: Fusionen blev vedtaget den 25. august 2025 og er nu indsendt til registrering hos Erhvervsstyrelsen. Vi forventer godkendelse inden for fire uger.

 

Hvad betyder det for dig som kunde eller samarbejdspartner?

For dig ændrer fusionen ikke noget i praksis. Du vil fortsat have kontakt til de samme medarbejdere, få den samme service, og vi holder til på samme adresse. Vores kontaktinformationer og ejerskab forbliver også uændrede. AURA Elhandel A/S vil desuden bevare AURA E-Mobility A/S som binavn.

Når fusionen er endeligt gennemført, overtager AURA Elhandel A/S alle rettigheder og forpligtelser fra AURA E-Mobility A/S. Det betyder, at alle dine aftaler og rettigheder fortsætter præcis som hidtil.

Fusionen bliver gennemført som det, man juridisk kalder en ”uegentlig vertikal fusion”, og fusionsplanen er tilgængelig på cvr.dk.

Hvad betyder det for dine personoplysninger?

Når vi samler selskaberne, betyder det også, at AURA Elhandel A/S fremover bliver dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler i forbindelse med vores ydelser. Vi vil gerne forsikre dig om, at det ændrer ikke på, hvordan dine oplysninger opbevares, behandles og beskyttes. De vil stadig blive håndteret med samme omhu og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Opdateret privatlivspolitik

Vores privatlivspolitik vil blive opdateret i forbindelse med fusionen og træder i kraft samme dag, som fusionen registreres. Indtil da er det den nuværende politik, der gælder. Du kan læse den her: Privatlivspolitik AURA E-Mobility.

Den eneste ændring i den nye version vil være, at AURA Elhandel A/S står som dataansvarlig.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) på dpo@aura.dk.

Virksomhedsoplysninger

Virksomhedsnavn: AURA Elhandel A/S
CVR-nummer: 25567714
Adresse: Skanderborgvej 180, 8260 Viby J