AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys

AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske. Alt sammen for gennem innovation at fremme den grønne omstilling, gøre det nemmere at være elbilist, mindske rækkeviddeangsten og for at oparbejde en stor viden om markedet. Vi synes, vi er lykkedes godt med vores ambitioner om at være foregangseksempel på området

Efterhånden som der er kommet flere og flere aktører på markedet, og der i dag er etableret mange lademuligheder, retter vi vores forretning til og ønsker nu at bruge vores viden og erfaringer til at fokusere forretningen til at handle om salg og service af ladestandere til privatsegmentet og mindre erhverv.

Vi har derfor i går, 1. juli 2025, solgt vores offentlige ladenetværk til Norlys, i en handel, der er fin for begge parter – og vores kunder.

I alt drejer det sig om 241 almindelige ladeudtag samt 34 lynladeudtag, som nu er i færd med at blive omfolieret med Norlys’ navn og logo. AURAs kunder kan selvfølgelig fortsat bruge ladestanderne med Spirii app’en – de er blot registeret i app’en som Norlys-ladere i stedet for AURA-ladere.