Danske elnetselskaber står snart over for en helt ny virkelighed med tusindvis af elbiler, varmepumper og solceller i deres lavspændingsnet. Hver uge sættes der 5-10 ladestandere til elbiler op i østjyske Dinel's område, så fremtiden er allerede begyndt.
På den fiktive ’Solvej’, der er et bud på en fremtidig villavej i et nyt Elnet Outlook fra Dansk Energi, får beboerne elbiler i garagen og solceller på taget.
Netdirektør Erik Kongsgaard Rasmussen fra elnetselskabet Dinel i Odder vurderer, at ’Solvej’ er et realistisk scenarie:
- Fremtiden er faktisk begyndt. For eksempel bliver der for tiden hver uge opstillet 5-10 ladestandere til elbiler ved private boliger i vores forsyningsområde. Hvis hvert andet hus på ’Solvej’ får en elbil, bliver vi for alvor udfordret, fortæller Erik Kongsgaard Rasmussen og fastslår, at elnetselskaber over hele landet ser ind i en fremtid med flere elbiler og flere varmepumper.
En sådan elektrificering af transport og opvarmning – kombineret med et øget antal solcelleanlæg – kommer i første omgang til at give kapacitetsudfordringer i 0,4 kV-lavspændingsnettet, men også kapaciteten i 10 kV-nettet og de tilhørende transformere vil blive udfordret.
I Østjylland, hvor Dinel forsyner 100.000 kunder med strøm, vil denne elektrificering altså lægge en yderligere stigning oven i et generelt stigende elforbrug.
- Det østjyske område er ét stort vækstområde, og det kan vi aflæse på forbrugsudviklingen. Udviklingen i det private elforbrug er særligt kendetegnet ved, at vi ser de største stigninger i spidslastperioden mellem kl. 17 og 20. Det begynder at give os udfordringer i forhold til lavspændingsnettets kapacitet, siger Erik Kongsgaard Rasmussen.
Tryk på kogespidsen
Tiden mellem kl. 17 og 20 kaldes ofte for ’kogespidsen’, da det er her familien Danmark typisk laver mad. Hvis forbrugerne kan motiveres til at flytte noget af elforbruget væk fra det tidsrum, kan elnetselskaberne bedre udskyde investeringer i netudvidelser.
Derfor har de danske elnetselskaber i forbindelse med udrulningen af flexafregning besluttet at indføre såkaldt tidsdifferentierede nettariffer på transport af strøm. Det skal motivere forbrugerne til at flytte dele af deres forbrug. Dermed tages de første skridt til at undgå, at op mod en million elbiler og plugin-hybrider i 2030 lader op – og dermed overopheder elnettet – samtidig med, at familierne laver mad.
- Vi forventer at indføre flexafregning for alle forbrugere i området i starten af 2019. Flexafregningen betyder, at forbrugerne får mulighed for at udnytte deres fjernaflæste målere, så de – hvis de indgår en aftale med deres elhandler – kan opnå en besparelse ved at flytte dele af deres elforbrug til timer med lavere elpriser, siger Erik Kongsgaard Rasmussen
- Derudover forventer vi at indføre tidsdifferentierede tariffer. Det betyder, at der er lavere tariffer i de timer, hvor elnettet er mindst belastet og højere tariffer, når nettet er mest belastet. Det kunne for eksempel motivere ejere af elbiler til at foretage opladning, uden for de timer, hvor der er en ’kogespids’, fortæller netdirektøren.
Hotspots i elnettet
For at drive fremtidens elnet mest effektivt er data afgørende. Dinel kan anvende data fra de fjernaflæste målere, netselskabet har installeret hos sine ca. 108.000 forbrugere, til at lokalisere de ’Solvej’-hotspots, der kan være kritiske, når familierne for eksempel sætter turbo på varmepumper og udskiftningen fra fossile til elektriske biler.
- Data fra de fjernaflæste målere kan bruges til at beregne strømbelastningerne og dermed kortlægge, hvor elnettet først bliver overbelastet. Dermed gives mulighed for analyser og overvågning, som igen giver bedre beslutninger om drift, vedligehold og forstærkninger, påpeger Erik Kongsgaard Rasmussen.
Det analyseværktøj, Dinel benytter, omfatter også de højere spændinger (10 kV og 60 kV), der i forhold til 0,4 kV-nettet har ’aldring’ som en ekstra udfordring. Frem til midten af 1980’erne anvendtes i Danmark – dermed også i Dinels område – 10 kV-kabler af typen ” oliekabler”.
- Disse kabler udgør aktuelt ca. 25 procent af den samlede mængde kabler, men de skaber ca. 80 procent af vores afbrud. Derfor er der også et voksende pres på at få dem skiftet, fastslår Erik Kongsgaard Rasmussen.
Pensionsmodne transformere
Størstedelen af 60 kV-anlæggene og 60 kV-nettet blev etableret fra 1960’erne til 1980’erne. Det betyder, at der er stort behov for udskiftninger og saneringer i disse år.
- På vores 60 kV-transformerstationer og for luftledningerne i 60 kV-nettet er aldring en stigende udfordring. For eksempel er de fleste af 60 kV-transformerne over 40-45 år gamle og nærmer sig dermed pensionsalderen. Vi arbejder naturligvis løbende med metoder til at levetidsforlænge, men på et tidspunkt overstiger omkostninger til levetidsforlængelse og vedligehold de omkostninger, der er ved at udskifte, siger Erik Kongsgaard Rasmussen.
Dinel oplever altså et pres på sit udstyr, hvad enten det drejer sig om kabelskabe, kabler, luftledninger eller transformerstationer. Ifølge Dinels tiårsplan skal der i alle år frem mod 2028 ny- og reinvesteres markant mere end niveauet i det forgangne årti. Dinel har de seneste år haft et investeringsbudget på knap 80 mio. kr. årligt , men i de kommende år vil det snarere ligge på 100-140 mio. kr. om året.
- Derfor er det også foruroligende for alle elnetselskaber i Danmark, at der fra myndighedernes side mangler udmeldinger om elnetselskabernes fremtidige økonomiske rammer, påpeger Erik Kongsgaard Rasmussen.
Udfordringerne skal altså håndteres i en situation, hvor netselskaberne – i hvert fald indtil videre – lever under en økonomisk regulering, der er baseret på selskabernes historiske investeringer frem for de fremtidige.
Sandsynlighed x konsekvens=risiko
Investeringerne i elnettet stiger, og verden – både på og rundt om ’Solvej’ – er dynamisk. Derfor arbejder Dinel med risikovurderinger som basis for planlægning og prioriteringer.
- Risiko er sandsynlighed ganget med konsekvens, så i vores tilgang til Asset Management arbejder vi systematisk ud fra fejlstatistikker, årsager og konsekvensanalyser, siger Erik Kongsgaard Rasmussen.
For at matche den dynamiske verden laver Dinel budgetter med forskellige tidshorisonter fx 1, 10 og 30 år. Ud fra blandt andet fejl- og tilstandsanalyser, erhvervsudvikling og kommunale lokalplaner for eksempel for udstykninger og vindmøller bliver det løbende diskuteret, hvilke projekter der skal rykke op eller ned i prioritet. Planen er levende og kan tilgås af alle medarbejdere, så de kan bidrage med deres viden.
Målet er klart:
- På vegne af andelsejerne ønsker vores bestyrelse, at vi fastholder den høje leveringssikkerhed, omkostningseffektivitet, innovation og bæredygtighed, så det skal vi levere på ’Solvej’ og alle andre steder i vores forsyningsområde, fastslår Erik Kongsgaard Rasmussen.
Kilde: danskenergi.dk
