20 familier i Vejlby kigger ind i fremtidens forbrug af energi

3. december 2018

Boligforeningen ALBOAs afdeling i Vejlby Vest medvirker i et forskningsprojekt om fremtidens forbrugere af energi. I et års tid måles og analyseres det daglige energiforbrug hos 20 familier for at undersøge, hvor meget der skal til for at ændre energivaner og rutiner.

Forestil dig, at du får en sms med denne ordlyd: "Det bliver en solrig dag i morgen. Du kan spare penge, hvis du venter med at starte mig til klokken 12. Skriv 'ja' til 1212, hvis du ønsker, at jeg bare skal starte selv. Mvh. din vaskemaskine"

Det kan måske synes som noget fra en fjern fremtid, men netop den fremtid er ved at blive til virkelighed i Vejlby Vest. Boligforeningen ALBOA og energiselskabet AURA har nemlig opsat en skov af målere og sensorer i 20 familiers boliger. På den måde er det muligt over det næste år nøjagtigt at måle, veje og analysere familiernes forbrug af elektricitet og varme. I Vejlby Vest måler og analyserer ALBOA og AURA netop nu 20 familiers energiforbrug. Kortlægningen skal give svar på, hvordan vi understøtter et mere fleksibelt energiforbrug i fremtiden, da vi alle sammen skal blive bedre til at bruge energi hele døgnet rundt, hvis vi skal sikre en succesfuld grøn omstilling.

Grøn energi kan endnu ikke opspares

Som det nok er de fleste bekendt, så kan man ikke sætte grøn strøm og varme i banken. Den type energi skal helst bruges, når den er der. Eller som Knud Jensen, seniorrådgiver hos AURA Rådgivning, forklarer det.

- I gamle dage kom elektriciteten fra et kraftværk, som man kunne skrue op og ned for alt efter behov. Sådan er det ikke længere. I dag kommer en stor del af elektriciteten fra vind- og solenergi. Det er små og decentrale kilder, som producerer, når vind og sol er tilstede. Her er Vejlby Vest særligt interessant, fordi afdelingen har et af landets største solcelleanlæg, som nogen gange producerer så meget strøm, at det ryger ud på nettet.

Del af internationalt forskningsprojekt
Projektet i Vejlby Vest er en del af et EU-forsknings- og udviklingsprojekt, hvor lignende forsøg er i gang i Spanien og Irland. Formålet med projektet er ikke så meget at få folk til at spare på energien. Formålet er snarere at skabe systemer, som ansporer os til at bruge energien, når den er tilstede i form af vind og sol.

- Projektet går grundlæggende ud på at flytte vores energiforbrug, men først skal vi kende det nuværende forbrug," forklarer Knud Jensen.

Nudging som virkemiddel

I det kommende år kortlægger ALBOA og AURA minutiøst, hvordan forbrugerne opfører sig i dag. Konkret betyder det, at der nu er sat målere på hårde hvidevarer, og at sensorer registrerer temperaturer og fugt i boligen.

- Når vi har opsamlet viden om de nuværende forbrugsmønstre, vil vi begynde forsigtigt at skubbe til beboernes adfærd. Hvad sker der, hvis vi kan give dig information om, at der er billig strøm i morgen? Vil du vente med at starte vaskemaskinen? Eller hvis det er billigt at varme huset op, mens du er på arbejde, og så lade temperaturen dale resten af dagen og ud på natten, er du så villig til at lade dit intelligente hus styre varmen? Eller hvis du stiller elbilen, når du kommer hjem, sørger den måske selv for at finde ud af, hvornår det er smartest at lade sig op. Hvordan reagerer beboerne på alle disse muligheder? Det er det, vi skal se nærmere på de kommende år, slutter Knud Jensen.

VOXPOP
Louise Pedersen, 36 år, beboer i Vejlby Vest og deltager i projektet

Hvordan har du det med at deltage projektet?

Jeg er faktisk rigtig glad for at være med. Jeg mener, det er vigtigt at få afdækket, hvordan almindelige forbrugsvaner kan optimeres. Så vi kan bruge vores ressourcer på den bedst mulige måde.

Hvorfor sagde du ja til at deltage?

Der er mange muligheder i teknologi til at ændre på folks vaner. Jeg er selv psykolog, og ved at nudging er en god teknik, som kan ændre grundlæggende mønstre. Mange mennesker har ikke ressourcer og overblik til at gøre det rigtige. Det kræver overskud at træffe de rigtige beslutninger. Gode intentioner er ikke det samme, som at man nødvendigvis gør det.