Er der endnu ikke etableret fibernet frem til dig bolig, kan du her læse eller hente info og guides til hvordan det praktiske vedrørende fibernetinstallation forløber. Hvem gør hvad i forbindelse med etableringen? Hvordan foregår installationen? Og hvad gør du med de abonnementer du har på telefoni, TV og internet i forvejen. Vi har samlet et par vejledninger til dig, som kan hjælpe dig på vej, fra du har bestilt fiberbredbånd og til forbindelsen er etableret.
Har du allerede en fiberboks installeret springer du naturligvis step 2 og 3 over. Og step 5 er kun aktuelt, hvis du har brug for nye kabler.
Når du får fiber, etableres der en fiberforbindelse til hjemmet. Fiberen er forbundet med et gadeskab, som stilles op i nærheden af din bolig. Der skal ikke være skab ud for hver husstand.
På det sted hvor forbindelsen er gravet ind til din facade opsættes - som standard - en udvendig boks, som måler ca. 13 x 17 x 3,3 cm. På den indvendige side - inde i huset - opsættes en fiberboks, som konverterer de digitale signaler fra fiberen (som består af lys) til de analoge signaler, som dine apparater bruger i dag.
Fiberrøret skydes et stykke under jordoverfladen i langt de fleste tilfælde ind til din bolig. Der vil derfor højst sandsynligt IKKE skulle graves i din have/flisebelægning. Når fibertomrøret er gravet/skudt ind blæses selve fiberen igennem tomrøret. Og så er vi klar til at sende en tekniker ud til dig. Indføring samt blæsning af fiberen sker normalt ikke på samme dag, så hvis du oplever at røret er ført ind til din facade, men at der ingen fiber er i, så er det en helt normal procedure.
På tegningen kan du se fremføringen af rør og fiber fra offentlig vej til en bolig.
Skal du grave, byggemodne eller andet, har du pligt til at orientere dig om, hvor der er gravet kabler ned i jorden.
På hjemmesiden www.ler.dk kan du finde en oversigt over de ledningsejere, som har ledninger og kabler i et givent område.
Du kan finde oversigt over kabler på hjemmesiden info.dinel.dk.
Du kan nedgrave dit fiberrør selv. Så skal du blot bestille røret og afhente det, samt give besked til AURA Fiber, når det er klar til at få blæst fiberen i.
Vejledninger
Det er vigtigt, at du vælger den optimale placering af fiberboksen, så du kan genbruge så meget som muligt af de kabler, du måske i forvejen har trukket i din bolig.
Se oversigt over tilslutningsmuligheder på fiberboks og router
Se vejledning til nedgravning af dit fiberrør
Vejledningen viser både hvis:
Sådan nedgraver du dit fiberrør
Du kan også få AURA til at skyde/grave fiberrøret ind til din facade. Vores entreprenøren har dog brug for, at du tydeligt markerer, hvor du ønsker den udvendige tilslutning placeret. Derfor skal du markere placeringen som beskrevet her:
Sådan markerer du, hvor vi skal skyde/grave
Du skal selv huske at opsige dine nuværende abonnementer på internet, TV og telefoni. Generelt opfordrer vi til, at du først opsiger dem, når du ved, hvornår vi installerer fiberboksen i dit hjem.
Hvis du har valgt Waoo telefoni og ønsker at overflytte dit telefonnummer, skal du ikke opsige dit eksisterende telefonabonnement. Du vil få tilsendt en fuldmagt fra os, som skal bruges til at overføre nummeret. Det er vigtigt, at underskriveren på fuldmagten er den samme, som har indgået aftalen hos den eksisterende leverandør .
Vi kontakter din leverandør og sørger for, at dit nummer bliver overflyttet. Husk, at du skal beholde din nuværende telefoninstallation, indtil du får besked om, at nummeret er flyttet.
Vær opmærksom på, at telefonnummeret skal være ryddet for ekstra services, såsom "vis nummer", "nummerbestemt ringning", "Duet" eller lignende, inden det kan flyttes. Ellers vil overførslen blive afvist af din eksisterende leverandør.
Ønsker du et nyt nummer, skal du derimod selv opsige dit nuværende abonnement, på samme måde, som du opsiger dine abonnementer på internet og TV.
Når fibertomrøret er gravet/skudt ind blæses selve fiberen igennem tomrøret, og så er vi klar til at sende en tekniker ud til dig.
Har du behov for at få trukket nye kabler, så kontakt
AURA Installation på:
87 92 55 11
og lav en aftale om at få en elektriker ud at trække kabler hos dig.
Du skal sørge for 2 ting, inden vi kommer og installerer fiberboksen:
Hvad der sker på installationsdagen, afhænger af, om du har bestilt en fiberpakke med Standard Installation eller Udvidet Installation.
Er du i tvivl om, hvilke kabler der skal bruges for at forbinde dine apparater, se følgende oversigt:
Internet: Ønsker du en kablet forbindelse, så træk et netværkskabel fra din computer til Fiberboksen. Du skal bruge et almindeligt netværkskabel (Typisk UTP kable med RJ45 stik Cat 5e eller Cat6. Brug typen solid wire (massiv tråd)). Ønsker du at benytte din egen trådløse router, så vær sikker på, at den kan håndtere de høje hastigheder. Du skal bruge et almindeligt netværkskabel (typisk UTP kabel med RJ45 stik Cat 5e eller Cat 6 Brug typen solid wire (massiv tråd)).
Hvis du allerede har Internet, kan du sandsynligvis bruge det netværkskabel, du har i dag. Har du flere computere, skal du bruge en switch (fordelerboks), en trådløs router eller et Smart WiFi sæt, da der kun er én internetadgang på fiberboksen.
TV-boks: Er der brug for en kablet forbindelse til TV-boksen, skal også trække et netværkskabel fra det sted, hvor din nye TV-boks skal stå (ved TV’et) – hen til fiberboksen. Kablet skal være et almindeligt netværkskabel – samme type som det, der bruges til computere (Typisk UTP kabel med RJ45 stik Cat 6). TV-boksen skal stå ved TV’et og skal tilsluttes strøm.
TV-apparater: Har du købt kable-TV (DVB-C) kan dine TV-apparater kan tilsluttes direkte til Fiberboksen ved hjælp af antennekabel. Der findes i mange boliger installeret antennekabler og antennestik i huset, som let kan genbruges. Har du allerede kabel-tv, skal der blot føres et 75 ohms antennekabel fra det antennestik, hvor kabel-tv’et kommer ind, hen til fiberboksen.
Bemærk, har du installeret forstærkere på disse kabler, kan de forvrænge TV-signalet fra fiberboksen.
En standardinstallation er vores basisinstallation, som alle kunder får. Har du brug for mere hjælp til installationen kan du vælge udvidet installation oveni.
Med en standardinstallation sikrer vi, at dine produkter er blevet oprettet og aktiveret på fiberboksen. Teknikeren vil foretage en hastighedsmåling af din internetforbindelse, så du er sikker på, at du får den hastighed du har bestilt. Det foregår via teknikerens egen computer, der forbindes med kabel til fiberboksen.
En standard installation betyder, at teknikeren hjælper dig i gang med Standard WiFi. Det testes og der foretages en lille dækningsprøve på mobil, så du ved, hvordan din trådløse dækning er i dit hjem.
Standard WiFi er indbygget i din fiberboks (i enkelte tilfælde kan det dog være, der skal installeres en ekstern router) og er dermed begrænset af, hvor fiberboksen placeres.
Styrken af det trådløse signal påvirkes i høj grad af f.eks. byggematerialerne, der er anvendt i din bolig. Derfor vil det ikke altid være tilfældet, at Standard WiFi kan dække alle rum i et normalt fx parcelhus.
Der kan derfor ikke opnås den samme hastighed på trådløst internet som på en kablet forbindelse, da fiberboksen ofte placeres på ydervæggen i den ene ende af huset, og rumadskillelse og andre faktorer i huset påvirker signalet.
Læs også: Gode råd om WiFi
Har du behov for bedre dækning, kan du overveje en større fiberpakke eller at leje et Waoo Smart WiFi sæt.
Har du bestilt Waoo Smart WiFi til levering sammen med installationen, vil teknikeren opstille dine Waoo Smart WiFi enheder, så du får den bedste dækning i forhold dit hjem og dine behov. Desuden vil han foretage en dækningsprøve, så du ved, hvordan den trådløse dækning er i dit hjem.
Hvis du ønsker det, vil teknikeren hjælpe dig med at ændre netværksnavnet (SSID) og adgangskoden til dit trådløse internet, samt hjælpe dig med at tilkoble én af dine enheder (computer, tablet eller mobiltelefon) til dit trådløse internet.
Du skal sikre, at der er tilgængelige og ledige strømstik, så teknikeren kan tilslutte dine nye Waoo Smart WiFi enheder.
Vi anbefaler, at andet WiFi udstyr i dit hjem nedtages eller deaktiveres, så det ikke forstyrrer din nye Waoo Smart WiFi internet forbindelse.
Waoo Smart WiFi er inklusiv i Fiber Full og Fiber Extra.
Sættet kan lejes for til de øvrige Fiberpakker. Se priser for leje af Smart WiFi sæt.
Har du bestilt TV via TV-boks, har teknikeren din TV-boks med til dig.
Teknikeren afleverer relevante installationsvejledninger eller oplyser, hvor de kan ses online, så du selv kan installere f.eks. TV-boks eller tilslutte til kabel TV.
Der følger dermed ikke yderligere installationsydelser med en Standard Installation. Skal du have hjælp til TV tilslutning eller andet, anbefaler vi, at du vælger Udvidet Installation.
Web TV
Web TV er altid med, når du bestiller en Waoo Viasat TV-pakke. Det giver dig adgang til at se langt de fleste kanaler i din TV-pakke, på enten din computer, tablet eller mobil. Derudover kan du leje film i Waoo Bio via din computer - det eneste der kræves er en internetforbindelse.
Find vejledninger til installation af TV-boks, brug af Web TV m.m.
Har du bestilt Fastnet Telefoni med nyt telefonnummer, vil teknikeren tilslutte og afprøve din telefon.
Har du bestilt nummerportering (overførelse af nuværende telefonnummer fra anden udbyder) sammen med telefoni, vil teknikeren vise dig, hvor din telefon skal tilsluttes.
Hvis dit nummer endnu ikke er overført fra din tidligere udbyder, kan teknikeren ikke afprøve telefonen, da dit telefonnummer dermed ikke aktivt på installationstidspunktet.
Udvidet installation er inkluderet i Waoo Fiber Extra og Waoo Fiber Full for alle nye kunder, der ikke allerede har en fiberboks i deres bolig. Det kan tilkøbes til andre Waoo Fiber pakker. Når du vælger en pakke med Udvidet Installation, vil teknikeren hjælpe dig endnu bedre på vej til at få maksimal glæde af dine nye produkter.
Se hvad det indebærer herunder.
Teknikeren installerer og hjælper dig i gang med Standard WiFi. Det testes og der foretages en lille dækningsprøve på mobil, så du ved, hvordan din trådløse dækning er i dit hjem.
Standard WiFi er indbygget i din Fiberboks (i enkelte tilfælde kan det dog være der skal installeres en ekstern Router) og er dermed begrænset af, hvor Fiberboksen placeres.
Styrken af det trådløse signal påvirkes i høj grad af fx byggematerialerne, der er anvendt i din bolig. Derfor vil det ikke altid være tilfældet, at Standard WiFi kan dække alle rum i fx et normalt parcelhus. Der kan ikke opnås den samme hastighed på trådløst internet som på en kablet forbindelse, da Fiberboksen ofte placeres på ydervæggen i den ene ende af huset, og rumadskillelse og andre faktorer i huset påvirker signalet.
Læs også: Gode råd om WiFi
Har du behov for bedre dækning, kan du overveje en større fiberpakke eller at leje et Waoo Smart WiFi sæt.
Har du bestilt Waoo Smart WiFi til levering sammen med installationen, vil teknikeren opstille dine Waoo Smart WiFi enheder, så du får den bedste dækning i forhold dit hjem og dine behov. Desuden vil han foretage en dækningsprøve, så du ved, hvordan din trådløse dækning er i dit hjem.
Hvis du ønsker det, vil Teknikeren hjælpe dig med at ændre netværksnavnet (SSID) og adgangskoden til dit Trådløse internet, samt hjælpe dig med at tilkoble én af dine enheder (computer, tablet eller mobiltelefon) til dit trådløse internet.
Du skal sikre, at der er ledige strømstik, så teknikeren kan tilslutte dine nye Waoo Smart WiFi enheder.
Vi anbefaler, at andet WiFi udstyr i dit hjem nedtages eller deaktiveres, så det ikke forstyrrer din nye Waoo Smart WiFi internet forbindelse.
Waoo Smart WiFi er inklusiv i Fiber Full og Fiber Extra.
Sættet kan lejes til de øvrige Fiberpakker. Se priser for leje af Smart WiFi sæt
Teknikeren sikrer, at du kan se TV på ét TV inden installationen afsluttes. Det kan Teknikeren dog kun gøre, hvis du har hjulpet ham lidt på vej inden installationen, og evt. trukket kabel fra dit TV til placeringen af Fiberboksen.
4K TV-boks (Airties 7410x) og Waoo Smart WiFi
Har du bestilt en løsning med Waoo Smart WiFi og har valgt den 4K TV-boks, der følger med dit abonnement, kan du vælge at tilslutte TV-boksen trådløst. Teknikeren vil her kunne forbinde din TV-boks med et kabel til Waoo Smart WiFi enhederne, således den fungerer som en "kanal", der modtager signal fra din Smart WiFi enhed, som er forbundet med fiberboksen. Det kræver dog, at en af Smart WiFi enhederne placeres ved dit TV. Teknikeren vil kort gennemgå funktionerne på din TV-boks.
4K TV-boks (Airties 7410x) uden valg af Waoo Smart WiFi
Har du ikke bestilt Waoo Smart WiFi, skal du trække et kabel, fra der hvor du ønsker din TV-boks placeret, og til placeringen af din Fiberboks. Teknikeren vil forbinde TV-boksen til dit TV og kort gennemgå funktionerne på din TV-boks.
TV-boks med Harddiskoptager (Airties 7310)
Har du bestilt en Airties 7310 (Harddisk optager), skal du trække et kabel fra der, hvor du ønsker din TV-boks placeret og til placeringen af din Fiberboks. Teknikeren vil forbinde TV-boksen til dit TV og kort gennemgå funktionerne på din TV-boks.
Hvilket kabel skal trækkes til en TV-boks?
Kablet der skal trækkes er et standard computerkabel/netværkskabel (Cat6)med påmonteret Rj45 stik i begge ender. Kablet kan normalt købes alle steder, hvor der sælges computere eller udstyr til computere og kan fås i flere længder, så husk opmåling af, hvor langt kabel dit kabel skal være.
Hvad er ellers vigtigt?
Du skal sikre dig, at dit TV har et ledigt indbygget HDMI eller Scartstik (Scartstik dog kun muligt på Airties 7310 og ikke på Airties 7410x) så Teknikeren kan forbinde TV-boksen til dit TV. Derudover skal der være et ledigt strømstik til TV-boksen.
Web TV
Web TV er altid med, når du bestiller en Waoo Viasat TV-pakke (ikke Viasat). Det giver dig adgang til at se langt de fleste kanaler fra din TV-pakke, på enten computer, tablet eller mobiltelefon. Derudover kan du leje film i Waoo Bio via din computer - det eneste der kræves er en internetforbindelse.
Med Udvidet installation vil teknikeren vise dig, hvordan du kan komme i gang med Web TV.
Teknikeren vil sikre, at du kan se TV på ét TV inden installationen afsluttes. Dette kan teknikeren kun gøre, hvis du har hjulpet ham lidt på vej inden installationen, og trukket kabel fra dit TV til en TV-fordeler, der skal være placeret max. 5 meter fra placeringen af Fiberboksen og i samme rum som Fiberboksen.
Når TV fordeleren er opsat, skal du desuden forbinde dit TV til fordeleren. Hvis du kun skal se TV på ét TV, er det ikke nødvendigt med en fordeler, du trækker blot et kabel direkte fra dit Tv og hen til der, hvor fiberboksen skal sidde.
Teknikeren vil ved installationen forbinde Fiberboksen med din TV fordeler og indlæse kanalerne på ét af dine TV (Dog kun TV der automatisk kan scanne kanaler). Du skal sikre dig, at dit TV har en DVB-C tuner og helst kan modtage signaler i MPEG4. Har dit TV ikke DVB-C tuner kan der udelukkende indlæses analoge kanaler. Kan dit TV ikke modtage MPEG4 signaler er der enkelte HD kanaler, som ikke kan indlæses.
Hvilket kabel skal trækkes?
Den type kabel du selv skal trække og forbinde til dit/dine TV fra TV-fordeleren er et Coax kabel. Du skal sikre dig, at både dine kabler og andet i din installation (stik, fordelere osv.) er HF tæt. Ikke HF tæt materiel er meget modtagelig for indstråling og dermed forstyrrelser af dit TV signal, hvilket vil resultere i pixeleringer, eller at TV billedet helt forsvinder.
Der er mange kilder, der kan give anledning til indstråling på en ikke beskyttet installation f.eks. mobil signaler, Microovne, Bluetooth signaler etc.
Web TV
Web TV er altid med, når du bestiller en Waoo Viasat TV-pakke (ikke Viasat). Det giver dig adgang til at se langt de fleste kanaler fra din TV-pakke, på enten din computer, tablet eller mobiltelefon. Derudover kan du leje film i Waoo Bio via din computer og det eneste der kræves er en internetforbindelse.
Med Udvidet installation vil teknikeren vise dig, hvordan du kan komme i gang med WebTV.
Har du bestilt Telefoni med nyt telefonnummer, vil teknikeren tilslutte og afprøve din Telefon.
Har du bestilt nummerportering (overførelse af nuværende telefonnummer fra anden udbyder) sammen med Telefoni, vil teknikeren vise dig, hvor din telefon skal tilsluttes.
Hvis dit nummer endnu ikke er overført fra din tidligere udbyder, kan teknikeren ikke afprøve telefonen, da dit telefonnummer dermed ikke er aktivt på installationstidspunktet.
Hvordan beslutter du, hvor i huset du vil have din fiberforbindelse ind? Og hvordan du giver besked til dem, der fremfører fiberen til dit hus, så de ved hvor de skal grave/skyde fiberen hen?
Læs her hvordan du markerer, hvor din fiberforbindelse skal gå ind i huset