Tips til at spare på strømmen

Lys, køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler er nogle af de installationer, der bruger energi i din bolig. 

Hvis din elregning er over gennemsnittet for tilsvarende husstande, kan det skyldes, at:

  • Ældre apparater bruger mere el
  • I har fået flere el-apparater
  • Apparaterne bruges hyppigere eller i længere tid end før, f.eks. ved familieforøgelse
  • Hjemmet også fungerer som arbejdsplads
  • Apparaterne har højt standbyforbrug

Allerførst skal du have styr på, hvad dit nuværende elforbrug er. Gør det til en vane at aflæse elmåleren ugentligt, så du kan holde øje med, om din indsats bærer frugt.

Du kan låne eller købe et Sparometer hos vores Kundeservice, så du kan finde ud af, hvor strømslugerne i dit hus er.

Vores bedste sparetips

Se også Energistyrelsens spareråd.

Tjek temperaturen i køleskabet.
Stil et termometer i et glas vand midt i køleskabet natten over. Temperaturen skal være 5˚C. 2˚C under den anbefalede temperatur øger elforbruget med 10 %. Det svarer til 50 kr./år.

Tø frostvarer op i køleskabet.
Når du tør frostvare op i køleskabet afgiver frostvaren gratis kulde. 1 kg frostvarer giver 1 times gratis kulde i køleskabet. 

Tjek temperaturen i fryseren.
Temperaturen skal være -18˚C. Hvis indfrysningsknappen bruges til indfrysning af større portioner, så husk at slukke igen. 2˚C under den anbefalede temperatur øger elforbruget med 10 %.

Fyld ovnen op.
Alt der skal have samme tilberedningstemperatur, kan du sætte i ovnen samtidigt. Brug varmluft og stil temperaturen 20˚C lavere, end der står i opskriften. Retterne tager hverken smag eller varme fra hinanden.
Gevinst: ca. 60 % lavere elforbrug til ovnen.

Sæt maden i kold ovn og brug eftervarme.
Alle retter, der skal have mere end ½ time, f.eks. bagte kartofler eller en bradepandekage, kan du sætte i en kold ovn. Tænd for ovnen og indstil den ønskede temperatur, når maden er i ovnen. Du kan udnytte eftervarmen ved at slukke 5-10 minutter, før maden er færdig.
Gevinst: Du sparer ca. 20 % på elforbruget ved at sætte i kold ovn og udnytte eftervarmen.

Kog med lidt vand.
Spar 30 % el ved dampkogning i stedet for at dække kartofler og grøntsager med vand. Som et ekstra plus bevares de vandopløselige vitaminer bedre.

Dampkog kartofler sammen med f.eks. gulerødder.
Er det grøntsager, der kun skal koge kortvarigt, som f.eks. bønner, så tilsæt dem, når der er 5 minutter tilbage af kogetiden. Hvis du skærer kartofler og gulerødder igennem, reduceres kogetiden.
Gevinst: Du kan reducere elforbruget med 30 % ved dampkogning.

Gryden skal passe til kogepladen.
Er gryden mindre end kogepladen, spilder du 25 % el.

På med grydelåget.
Læg låg på gryden, så holder du på dampen, og du koger både nedefra (med el) og oppefra (med damp). Uden tætsluttende låg skal der bruges mere end tre gange så meget el. Har du ikke et tætsluttende låg, så prøv med en tallerken. 

Gryde frem for ovn.
Mange retter tilberedes lige så godt i en gryde som i ovnen. Forskellen er 70 % mindre elforbrug.

Kog æg med lidt vand.
Kom æg og ½ dl vand i gryden. Læg låg på og kog op. Sluk, når det damper kraftigt ved låget. Lad æggene stå 6 minutter (smilende) og 10 minutter, hvis de skal være hårdkogte.

Brug mikroovn ved små portioner.
Spar op til 75 % af elforbruget ved tilberedning i mikroovn sammenlignet med en almindelig ovn. Det tager f.eks. 5 minutter at tilberede en bagekartoffel i mikroovnen.

Sådan gør du:
Prik kartoflen med en gaffel. Læg den i mikroovnen og indstil ovnen på 800 Watt i 5 minutter. Lad kartoflen hvile i 5 minutter bagefter. Skal du tilberede små portioner (max 4 pers.) kan du spare tid og strøm ved at bruge mikroovn i stedet for ovn og kogeplader. Mikroovnen er især velegnet til tilberedning af grøntsager, fisk og opvarmning af rester.

Tjek elforbruget.
Stadig flere apparater står på
 standby, så de straks er klar til brug og kan tændes med en fjernbetjening. 

Standbyforbrug afsløres typisk af en lille rød eller grøn pære eller af et elektronisk display. Men på nogle apparater er det ikke synligt, at de står på standby. Elforbruget til standby kan hurtigt løbe op i 400 kWh om året og blive til 1.000 kWh eller mere med mange apparater i hjemmet.

Lån et sparometer (elmåler. red.) på biblioteket eller hos dit elselskab, hvis du er nysgerrig efter, hvor stor en andel af elforbruget der går til standby. Ved hjælp af elmåleren kan du tjekke elforbruget på f.eks. pc, tv, video og modem.

Tør tøjet i det fri. 
Det er selvfølgelig den mest strømbesparende måde at tørre tøjet i det fri. Alternativt er det en god idé at centrifugere tøjet ved den højst mulige hastighed før tørring. Det reducerer tørringstiden i tørretumbleren. Centrifugering bruger stort set ikke energi.

Undgå "overtørring".
Stop tumbleren, så snart tøjet er tørt. Ved elektronisk styrede tørretumblere sker dette automatisk. Overtørring bruger unødvendig energi, og tøjet krymper og krøller.

Rens fnugfilteret efter hver tørring.
Ellers forlænges tørretiden, og elforbruget stiger tilsvarende. Husk også at rense aftrækskanalen mindst 2 gange årligt.

Hold temperaturen i opholdsrum, køkken og badeværelse på 20-21°C.
Hold gerne lavere temperatur i andre rum. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16-18°C.
For hver grad, du sænker temperatur, sparer du ca. 5 % af energiforbruget. For at undgå fugtproblemer må temperaturen aldrig komme under 14°C.

Du bør altid have tændt for alle radiatorer i et rum. Det giver den behageligste varme og den bedste varmeøkonomi. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end 2 eller 3, der kører på kvart drift.

En temperatur på 50°C i din elvandvarmer er passende.
Ved højere temperatur stiger elforbruget, varmelegemet kalker til, og der er risiko for skoldning.

Ved lavere temperaturer er der risiko for bakterievækst. De 50°C måles ved tappestedet, dvs. vandhanen eller bruseren.

For at nedbringe tabet af varme mest muligt i varmtvandsrørene, skal rørene isoleres, og elvandvarmeren placeres så tæt på tappestedet som muligt.

Lisbet Stryhn Rasmussen

Spørg Lisbet

Lisbet Stryhn Rasmussen

Seniorrådgiver