Energioptimering af hydraulik

Projektet arbejder med at udvikle et koncept for optimering af hydrauliksystemer. Der arbejdes med de nyeste teknologier inden for komponenter, og reguleringen tager udgangspunkt i en behovsdrevet tilgang.

Data fra den behovsdrevne tilgang til systemoptimering og metoderne hertil registreres i et optimeringsværktøj til energioptimering af hydrauliksystemer. Det gælder både eksisterende hydrauliksystemer og bruges ligeledes i design af de nye hydrauliksystemer, der udvikles i projektet.

Metoderne dokumenteres i en vejledning, som er baseret på en konkret metodisk tilgang illustreret med eksempler fra eksisterende hydraulikanlæg hos de deltagende virksomheder.

Der udvikles desuden en vejledning for design af energieffektive hydrauliksystemer, da erfaringen er, at samspillet mellem kapaciteten af hydraulikpumpen, akkumuleringstanken samt reguleringen af hydrauliktrykket i forhold til de faktiske behov er essentiel i forhold til at sikre optimal, energieffektiv drift.

Samarbejdspartnere

Projektet er støttet af Elforsk og udføres i samarbejde med

  • Teknologisk Institut
  • AURA Rådgivning A/S
  • NLMK DanSteel A/S
  • Bosch Rexroth
  • Danfoss

Find alle projektoplysninger på energiforskning.dk

Søg på projektnummer 349-016

Claus Götke

Vil du vide mere?

Claus Götke

Seniorrådgiver

Kan vi hjælpe dig?

Vælg, hvad du gerne vil ringes op omkring*