Fremtidssikret internet med bredbånd fra AURA

Fordelene ved fiberbredbånd er mange, og med et internetabonnement fra AURA, får du både en fremtidssikret og billig internetløsning til hjemmet. Vi leverer Waoo internet på vores fiberbredbånd, og du bliver derved koblet op på det største fibernetværk i Danmark. Det sikrer dig, kort sagt, at du får det bedste internet i Danmark.

Har du et internetabonnement med fiberbredbånd, skal du aldrig være bekymret for, om du eller resten af familien kommer til at mangle båndbredde. Med traditionelt internet via bredbånd, som leveres via kobberkabler, deler alle enheder på netværket den samme forbindelse. Det betyder, at hvis mange enheder skal bruge internettet på samme tid, kan forbindelsen blive så belastet, at det påvirker alles internetoplevelse.

Det problem opstår ikke med en internetforbindelse via fiberbredbånd, da de optiske kabler sender data så hurtigt frem og tilbage, at alle på netværket vil opleve den samme lynhurtige internethastighed. Det betyder, at selvom der på netværket bliver arbejdet, lavet lektier, streamet og gamet, vil alle få den samme stabile og lynhurtige internetoplevelse. Du kan læse lidt mere om hvad fiberbredbånd egentlig er her

 

”En ’almindelig’ kommerciel aktør ville ikke investere i fiberbredbånd til Alrø”

 

Johannes Søgaard og hans kone Birgit bor i deres smukke hus på Alrøs alleryderste spids lige ned til Horsens Fjord med udsigt til Samsø, Tunø og - på de klare dage - Fyn.

Johannes var en af de allerførste til at gøre brug af AURAs fiberpulje, som åbnede 1. januar 2019. Via fiberpuljen kunne de andelshavere, som endnu ikke var blevet tilsluttet fibernettet få fiber fra AURA for 495 kr. i etableringsomkostninger, uanset hvor i AURAs område de boede.

”Ingen ’almindelige' kommercielle aktører ville investere i fiber helt herud til Alrø. Det er dyrt at lægge en kraftig fiber hele vejen hen over dæmningen, og så mange husstande er vi alligevel ikke herovre. Vi ved godt, at investeringen vil tage lang tid at tjene hjem igen,” fortæller Johannes Søgaard.

Fler’ kan mer’

”Jeg mener, at AURAs fiberpulje er et godt eksempel på, at flere kan mere, når vi går sammen i fællesskaber. Fordi vi er en del af fællesskabet omkring AURA Energi, fik vi mulighed for at få lynhurtigt og fremtidssikret fibernet til øen,” siger Johannes.

Beboerne på Alrø har længe efterspurgt fibernet til øen, fordi den eksisterende internetforbindelse var dårlig og langsom, og kobbernettet ikke kunne opgraderes yderligere. Johannes og hans familie har måtte opgive at streame tv og underholdning, og en lokal selvstændig har været udfordret på at kunne drive virksomhed på øen.

”Fordi vi bor så langt ude på øen, har den hidtidige opgradering ikke hjulpet os. Der er ikke nok kapacitet i de gamle kobberkabler. Derfor har det været vigtigt for os at blive tilsluttet fibernettet, fordi vores hus – i yderste konsekvens – ikke kunne sælges, hvis det ikke havde noget velfungerende internet. Men nu er vi heldigvis fremtidssikret takket være AURA,” slutter Johannes.

Johannes Søgaard

Johannes er pensionist og bor på Alrø sammen med sin kone Birgit. 

Alrø ligger i Horsens Fjord, og man kommer til øen via en dæmning. Alrø ligger i den sydligste del af AURAs forsyningsområde.