Hos AURA har du mulighed for at oplade din elbil på farten via ikke mindre end 400.000 ladepunkter med Spirii Go. Så kan du hurtigt og nemt finde en offentlig ladestander nær dig.

Det kan være fristende at køre batteriet til det blinker. Og heldigvis er der mange nemme måder at finde en ladestander nær dig:
Brug apps som Spirii Go, som nemt viser dig ladestationernes placering og tilgængelighed i realtid.
Navigationssystemet i elbilen viser automatisk nærmeste ladestation og du kan nemt planlægge ruten for optimal opladning.
Webbaserede kort som Google Maps inkluderer også offentlige ladestationer, hvilket gør det nemt at finde den næste ladestander tæt på dig.

Det er både nemt og simpelt at oplade din elbil på ladestandere på Spirii’s ladenetværk. Læs her, hvordan du oplader din elbil ved en hurtig- eller lynlader.
Tip: For at forlænge dit batteris levetid, bør du holde batteriniveauet mellem 20% og 80% under daglig brug. De sidste 20% af opladningen til 100% tager længere tid og belaster batteriet mere.
Du finder nemt aktuelle priser for opladning med Spirii Go-appen. På kortet klikker du på den ladestander du vil bruge, og du ser prisen med det samme.
Med Spirii Go-appen har du adgang til mere end 400.000 ladepunkter både i Danmark og i det meste af Europa. Vær opmærksom på at prisen på andre ladeoperatøreres ladestationer varierer, da de selv fastsætter prisen pr. kWh. Her tilføjer Spirii et håndteringsgebyr på 5 kr. pr. opladning til at dække deres roamingomkostninger på de ladestandere, som ikke administreres af Spirii.
Prisen for at lade elbil på farten varierer alt efter, hvilken offentlig ladestander du vælger. Her kan prisen være fast eller dynamisk. Prisen varierer også alt efter, hvornår på døgnet du lader, og om du har et opladningsabonnement eller ej. Derfor er det ikke helt enkelt at svare på, hvornår det er billigst at lade på farten.
Der findes flere forskellige betalingsmetoder, når du oplader elbilen på farten. Du behøver ikke at have et abonnement for nemt at kunne oplade din elbil, når du har brug for det.
De fleste offentlige ladestandere er tilknyttet en app, hvor du registrerer dig som bruger og tilføjer dit betalingskort én gang. Her startes og stoppes opladning i appen og betaling sker automatisk.
Du kan også betale med dit kreditkort ved langt de fleste ladestandere. Ligesom du kender det fra tankstationer.
En ladebrik fungerer lidt som et tankkort, du holder den op til læseren på standeren og så starter opladningen. Her er ladebrikken koblet til din konto hos ladeudbyderen, hvor betaling sker automatisk.
Når du er på farten og har brug for hurtig opladning, så er det det ikke helt ligegyldigt, hvilken ladestander du bruger. Der findes flere typer, fra almindelig til lynhurtig opladning, der får dig hurtigt videre.
Normalladere leverer en effekt på op til 22 kW og er ideelle, hvis bilen alligevel skal stå parkeret i længere tid fx ved indkøb, arbejde, hotelovernatning eller et restaurantbesøg. Her oplader du typisk via et Type 2-stik.
Tip: Husk at tage dit ladekabel med i bilen. Det lyder banalt, men du er ikke den første, der har glemt det hjemme i garagen! Skal du bruge en normallader, er der nemlig ofte ikke et ladekabel tilgængeligt med ladestanderen.
Har du brug for strøm på kort tid, er hurtigladere et oplagt valg. Med en effekt på omkring 50 kW kan du få 80 % opladning på 30–60 minutter. De findes ofte langs større veje og ved tankstationer.
Lynladere er den hurtigste løsning og leverer typisk mellem 100 - 350 kW. Ofte finder du lynladere ved motorveje, større hovedveje, butikscentre og supermarkeder. Her kan du typisk lade 80 % af din elbil på 15 -30 minutter alt afhængig af din elbils ladeeffekt.
Tip: Når du bruger en lynlader, så forsøg kun at oplade elbilen til 80%. Opladning går hurtigst fra 0-80%, hvorefter bilen oftest sænker ladehastigheden for at beskytte batteriets levetid. Så skal du hurtigt videre, så er der tid at spare ved at undgå at lade bilen helt op.

En ladeboks derhjemme er generelt billigere at bruge end offentlige ladestandere.
Mangler du en ladeboks til hjemmet, så kan du nemt bestille en Zaptec Go ladeboks fra AURA. Her medfølger ladebrik, så du nemt kan oplade din elbil - også på farten på ét af Spiriis over 400.000 ladepunkter.
Du er altid velkommen til at ringe til os på 87 92 52 52 for råd og vejledning af køb af din ladeboks.
Hold ladebrikken hen over ladebrik-symbolet på ladestanderen. Herefter vil ladestanderens port åbne. Sæt dit ladekabel i hhv. elbil og ladestander. Du vil høre et ’bip’ og kunne se et svagt pulserende lys på ladestanderen, når opladningen påbegyndes.
Bruger du Spirii appen, så bliver du afregnet hver gang, du foretager en opladning. Du ser prisen i appen eller på ladestanderen.
Benytter du din ladebrik, opgøres dit forbrug på din månedlige faktura for din AURA Serviceaftale.
Ja, vi tilbyder opladning via roaming. Det betyder, at du med din app og ladebrik kan oplade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen for opladning er bestemt af den pågældende ladeoperatør og varierer typisk mellem 3 - 6 kr./kWh.
Du finder ladestandere i udlandet på samme måde som i Danmark. Når du bruger Spirii Go appen, så kan du se tilgængelige ladestandere i nærheden af dig i det meste af Europa.
Vær opmærksom på, at du hos udenlandske ladeoperatører i nogle tilfælde skal oprette en konto hos dem. Det er derfor en god idé på forhånd at undersøge mulighed for opladning og ladestationer langs din rute.