Montering af ladestander er simpelt, hvis du bor i eget hus. Men hvad gør du, hvis du bor til leje?
Bor du i en lejebolig med egen indkørsel, er det for det meste ligetil at klare installation af lader til elbil hos dig. Vær opmærksom på, at din udlejer skal godkende, at vi installerer en ladeboks hos dig. Bor du i en nyere lejebolig, er elinstallationen ofte allerede klargjort til installation. Kontakt din udlejer og hør om mulighederne. Her er det en god idé at være sikker på, hvad der skal ske med ladeboksen den dag, du flytter.
Hvad koster installation af ladeboks så, hvis du bor til leje? Typisk er det dig, der dækker alle udgifter til installationen, men hør din udlejer ad.
Bor du i lejlighed eller en anden type lejebolig uden egen parkeringsplads, kræver det lidt mere at få styr på det praktiske, hvis du ønsker installation af ladeboks. Som udgangspunkt kan du ikke få installeret en ladeboks, hvis ikke du har råderet over din egen p-plads. En mulighed kan i stedet være, at din udlejer investerer i montering af ladestandere, som alle lejere kan benytte. Hør din udlejer ad og få vedkommende til at kontakte AURA. Vi sidder klar med en god løsning til alle typer udlejere og boligforeninger.