Grøn strøm

Vil du støtte den grønne omstilling gennem dit elforbrug? Hos AURA kan du vælge elaftaler med grøn strøm, som er produceret fra vedvarende energikilder som vind, sol, vandkraft og biomasse.

AURA FlexEl Grøn

Vil du gerne have AURA FlexEl med Grøn Strøm, kan du selvfølgelig få det ved at bestille her.
Bor du øst eller vest for Storebælt?
Elaftalen inkluderer grøn strøm

AURA
FlexEl Grøn

Følg timeprisen på elmarkedet
  1. Brug strøm, når den er billigst
  2. Prisen skifter time for time
78,55
øre/kWh
Den viste pris er gennemsnitsprisen for sidste måned
Grøn strøm2,46 øre/kWh
Transportbetaling
35,46 øre/kWh
Elafgift
90,00 øre/kWh
Estimeret totalpris2,06 kr./kWh
Abonnement21,00 kr.
Bestil her

Prisen på AURA FlexEl består af vores indkøbspris på den nordiske elbørs, som justeres time for time samt et fast tillæg på 10 øre/kWh. Du kan altid følge den aktuelle elpris på AURA FlexEl. Prisen på AURA Grøn Strøm følger markedsprisen for grønne certifikater og reguleres hvert kvartal. Alle priser er inkl. moms. Vi tager forbehold for fejl. Se mere i Vilkår & Betingelser.

Hos AURA får du altid

Kundeservice i topklasse

Ingen skjulte gebyrer

Overblik over dit forbrug

Grøn strøm – dit valg

Hos AURA tror vi på valgfrihed. Mens nogle elhandlere pålægger deres kunder et grønt tilvalg og andre slet ikke tilbyder det, har du hos os valgfrihed til selv at bestemme.

Vi producerer selv bæredygtig energi

Som kunde hos AURA bidrager du aktivt til den grønne omstilling. Vi investerer løbende i vores egen produktion af bæredygtig energi.

Familie sidder ved spisebordet og skal til at spise morgenmad

Hvad koster grøn strøm?

For en familie med et årligt elforbrug på 4.000 kWh er merprisen for grøn strøm kun 1-2 kroner om dagen. Har du et mindre forbrug, bliver forskellen endnu lavere. Hos AURA er det nemt at vælge grøn strøm, og prisen er til at overskue.

Når du vælger grøn strøm, betaler du en lille merpris, fordi den strøm, du køber, bliver koblet sammen med oprindelsesgarantier fra vedvarende energikilder. Det sikrer, at der bliver produceret mere strøm fra fx vind og sol, som modsvarer dit forbrug.

Grøn strøm - sådan fungerer det i praksis

I Danmark har vi ét fælles elnet. Her blandes al strøm både fra grønne energikilder fra vind og sol og sorte energikilder fra kul, olie og gas, før den når frem til stikkontakten. Derfor kan ingen elselskaber love, at den strøm du bruger derhjemme udelukkende er grøn. Strømmen er altid et miks, og det er netop sådan vi sikrer, at der døgnet rundt er nok strøm til alle.

For at give et klart billede af, hvor strømmen kommer fra, laves der hvert år en el-deklaration. Den viser den gennemsnitlige fordeling af energikilder i en kWh. Her fremgår det tydeligt, at strømmen i kontakten er et blandingsprodukt.

Når du vælger en grøn elaftale hos AURA, køber vi strøm fra vedvarende kilder, der svarer til dit forbrug. Det dokumenteres gennem oprindelsesgarantier, som sikrer, at den mængde strøm du bruger, bliver dækket af grøn produktion. Selve strømmen i kontakten er stadig en blanding, men dit valg gør, at der produceres mere strøm fra vedvarende energi og dermed skubbes på den grønne omstilling.

Oprindelsesgarantier på grøn strøm

Når du vælger grøn strøm hos AURA, betyder det, at vi køber oprindelsesgarantier, der svarer til dit elforbrug.

En oprindelsesgaranti er et certifikat, der dokumenterer, at en bestemt mængde strøm er produceret fra vedvarende energi fx vindmøller eller solceller. Certifikater findes kun for grøn energi, aldrig for kul, olie eller andre fossile kilder.

Oprindelsesgarantier handles på tværs af landegrænser. Hvis efterspørgslen på grøn strøm i et land overstiger produktionen, kan der købes garantier fra andre EU-lande. På den måde bliver der investeret mere i grøn energi i hele Europa.

Hvad betyder det for dig?

Vi køber garantier, der matcher dit forbrug, når du har valgt grøn strøm. Dermed er din elaftale baseret på vedvarende energi, og du får en CO2-neutral el-deklaration.

Oprindelsesgarantier har en pris, som går til ejerne af de vedvarende energianlæg. Det gør det mere attraktivt at investere i ny grøn energi og understøtter udbygningen af fx vindmølleparker og solcellefelter.

Mand og kvinde sidder sammen i sofaen manden holder en bærbar computer som de begge kigger fokuseret på kvinden holder en kop

Hvilken elaftale skal jeg vælge?

Når du vælger en elaftale fra AURA, har du mulighed for at tilvælge grøn strøm. Dernæst skal du tage stilling til, om du vil have el med variabel eller fast pris.

AURA FlexEl – el med variabel pris

Med AURA FlexEl følger din pris udviklingen på elbørsen Nord Pool fra time til time. Det giver dig mulighed for at tilpasse dit forbrug og bruge strømmen, når den er billigst.

Om en aftale med variabel pris passer til dig, afhænger af dit forbrugsmønster. Har du mulighed for at flytte dele af dit elforbrug til tidspunkter med lavere priser, kan du spare penge med FlexEl.

AURA FastEl – el med fast pris

Med AURA FastEl kender du din elpris 12 måneder frem. Du får ro i budgettet og slipper for udsving i elprisen i hele aftaleperioden.

Selvom prisen er fastsat for selve strømmen, kan din samlede kWh-pris stadig variere. Det skyldes, at tariffer, afgifter og distribution ændrer sig løbende efter de aktuelle priser fra Energinet og dit lokale netselskab.

Hvor kommer grøn energi fra?

Grøn energi er et andet ord for vedvarende energi, der er produceret fra bæredygtige energikilder. Energikilder som eksempelvis vind, sol og vand er bæredygtige energikilder, fordi deres CO2-udledning er minimal i sammenligning med fossile energikilder som kul og olie.

Grøn energi er vigtigt for den grønne omstilling

Ofte betegnes bæredygtige energikilder også som vedvarende energikilder, fordi energien altid er tilgængelig og ikke slipper op. Derfor skal vi blive endnu bedre til at udnytte den grønne energi i Danmark og resten af verden, så vi kan reducere CO2-udledningen fra fra afbrænding af fossile brændsler i vores energiproduktion.

Grøn strøm skal erstatte fossile brændstoffer

2019 var året, hvor klima, grøn strøm og bæredygtige tiltag for alvor kom på dagsordenen herhjemme. Både til Europa-Parlamentsvalget og Folketingsvalget fyldte miljø og klima en stor del af debatten. Fra politisk side begyndte man at anerkende den brede folkelige opbakning til, at vi skal ændre vores måde at leve på for at lykkes med den grønne omstilling. Kul og fossile brændsler skal udfases, og vi skal i langt højere grad end tidligere udnytte de grønne energiformer og nye grønne teknologier til at sikre fremtiden.

El er en ren energiform

Eksperter er enige om, at en elektrificering af vores samfund spiller en helt afgørende rolle. El er den reneste energiform, og den bliver stadig grønnere og grønnere, fordi flere og flere vedvarende energikilder tilsluttes elnettet. Men hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det, at vi bliver bedre til at udnytte den grønne strøm ved fx at skifte fra benzinbil til elbil eller udskifte oliefyret med en energieffektiv varmepumpe.

Elnettet skal følge med

Når vi er lykkedes med en omstilling fra fossile brændstoffer til grøn el, skal elnettet også kunne følge med. Her taler man populært sagt om den danske el-infrastruktur, som skal vedligeholdes og holdes opdateret. Der er stadig rigelig kapacitet i det eksisterende elnet til at klare de nuværende belastninger, men hvis vi pludselig oplever et markant skifte i folks forbrugsvaner, kræver det væsentlige investeringer i elnettet at understøtte den grønne omstilling bedst muligt. 

Denne udfordring er de danske netseskaber fuldt ud klar over, og de er allerede i gang med at finde fælles løsninger på disse enorme samfundsmæssige investeringer. Eksempelvis har netselskaberne Dinel, Konstant Net, Trefor El-net, Thy-Mors EnergiService og RAH gået sammen om at indføre et fælles Asset Management System, der skal gøre det nemmere at ramme det optimale tidspunkt for udskiftning af komponenter i elnettet.

El er den mest bæredygtige energiform

Vores energiforbrug bliver i dag dækket af forskellige energikilder som fx olie, kul, naturgas, affaldsforbrænding fra fjernvarmeværker og vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft. Af alle disse forskellige energikilder er el produceret fra vedvarende energikilder den reneste og grønneste energiform.

Kul, olie og naturgas skal udfases

En af de store udfordringer i forhold til at reducere vores CO2-udlening på globalt plan er, at vi stadig har behov for at forbruge en masse kul, olie og naturgas af for at kunne imødekomme det samlede energibehov, der stiger time for time hver eneste dag.

Heldigvis stiger andelen af den vedvarende energi i vores energimix også, og det er godt for os alle sammen. El er nemlig den mest bæredygtige energiform, vi har til rådighed i dag. Derfor giver det mening, at vi både på globalt plan, på samfundsniveau og som individer omlægger så meget af vores energiforbrug til el som muligt. Kort sagt skal vi gå fra at forbruge mindre fossil brændstoffer som kul olie og gas til mere grøn energi.

El er nøglen til en mere bæredygtig verden

Det er årsagen til, at der er så stort et fokus på at udskifte benzin- eller dieselbilen med en elbil. Ligesom der er stort fokus på, at vi skal udskifte oliefyret med en eldrevet varmepumpe, fordi den er langt mere energieffektiv og kører på el frem for olie. Husstande, der opvarmes med naturgas, kan også med fordel skifte til fjernvarme, hvis det er muligt. Fjernvarme er en langt grønnere energiform end naturgas, som også har et højt CO2-udslip. Store danske produktionsvirksomheder er også i gang med at omstille deres produktion til el, hvor eksempelvis store industrielle varmepumper kan erstatte processer, der før krævede olie eller naturgas.

Denne overgang til mere el og mindre kul og olie betyder, at vi gradvist sænker vores CO2-udledning i forbindelse med vores energiforbrug. Men det skal blot ske hurtigere og i langt større skala end hidtil.

Hvis vi skal opfylde Danmarks klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030, skal der vedtages flere grønne politiske beslutninger, så hastighed og volumen i den grønne omstilling skaleres yderligere.