AURA er mere end et elselskab

”Indflydelse, indsigt og inspiration!” Linda Ernst Norn er ikke i tvivl om, hvad hun får ud af at være en del af AURAs repræsentantskab.

”AURA er for mig mere end et elselskab. Det er en andelsejet energikoncern, der investerer i forskellige ting, der gør vores lokalområde attraktivt at bo i og spændende at være en del af. Helt overordnet handler det om deleøkonomi, som jeg synes, vi skal have meget mere af,” siger Linda Ernst Norn.

Linda er glad for at være en del af et andelsselskab, der investerer i lokalområdet, fremfor et aktieselskab, hvor det blot handler om at skabe overskud til investorer.

”Den form for andelshaverværdi sætter jeg pris på, og det synes jeg er langt mere sympatisk end en virksomhed, der udbetaler udbytte til aktionærerne og direktionen,” siger Linda Ernst Norn.

Gør brug af sin indflydelse 

Som repræsentantskabsmedlem er Linda med til at vælge AURAs bestyrelse, godkende årsrapporten og budgetterne for det kommende år, og samtidig er hun med til at sætte emner, til debat.

”Jeg synes, det er spændende at få et indblik i virksomhedens økonomi, og være med til at prioritere fremtidens tiltag og investeringer. Det giver en god indsigt i forretningen. Men derudover har jeg stor glæde af de andre ting, der sker i repræsentantskabet, f.eks. innovationsdag og vores studietur med repræsentantskabet.”

Repræsentantskabet har blandt andet besøgt Nissum Bredning og vindmølletestcentret Høvsøre, og det gav stof til eftertanke.

”Vi bliver simpelthen klogere på en lang række energirelaterede emner, som AURA enten er en del af, eller overvejer at gå ind i. Grøn energi og bæredygtighed er et buzzword for mange. For mig er det vigtigt, at det faktisk bliver udført! Som repræsentantskabsmedlem er jeg med til at prioritere AURAs indsats.”

Linda Ernst Norn

Linda Ernst Norn bor i lejlighed i Holme, og arbejder som ekstern konsulent på Grundfos.

Hun har siden 2016 været en del af AURAs første repræsentantskab. Deleøkonomi og andelshaverværdi er nøgleord for hendes arbejde i repræsentantskabet.