Orientering om ændringer i vilkår for salg af el til private

Den 1. juli 2026 træder en opdatering af vores vilkår for salg af el til private i kraft. Opdateringen anses for at være uvæsentlig og indeholder ikke indholdsmæssige ændringer, der er til ugunst for kunden, men er begrundet i et behov for at gøre sproget lettere forståeligt og layoutet mere overskueligt for generelt at opnå en lettere tilgængelighed for kunden.

Der er lavet følgende ændringer:

  • Generelle redaktionelle ændringer som ændring af opsætning og punkternes rækkefølge.
  • Ordet ”faktura” er ændret til ”regning” pga. generel ændring i forretningens sprog på andre kanaler.
  • Pkt. 1 og pkt. 2 om definitioner og generelle bestemmelser er kombineret og omskrevet i det nye pkt. 1 for ikke at overkomplicere definitioner. Der tilføjet betegnelserne ”parterne” og ”part”, for bedre at kunne omtale kunden og AURA samlet og hver for sig.
  • Pkt. 3 om fortrydelsesret er nu pkt. 1.1, og det er gjort tydeligere, hvem en eventuel opkrævning tilfalder i perioden.
  • Pkt. 4.1 omkring opsigelse og definition af fastpriskontrakt er fjernet.
  • Pkt. 4.5 er nu pkt. 3 og det er specificeret at AURA kan kommunikere til kunden gennem elektronisk post. Som udgangspunkt via e-mail.
  • Pkt. 10 er nu pkt. 5 og afregningsformer er fjernet for at undgå forvirring, fordi den enkelte kundes konkrete afregningsform fremgår i kundens ordrebekræftelse, der sammen med vilkårene udgør kundens samlede Aftale. Der er desuden slettet oplysning om, at kunden kan indsende korrekt selvaflæsning én gang om året, da det ikke længere er almen praksis. 
  • Pkt. 5 om fakturering, priser og betaling er omskrevet og nu opdelt i punkterne 6, 6.1 og 6.2. Pkt. 6.1 giver en ny definition af den samlede elpris og dennes delelementer. Gebyr for flytninger og opsigelser fjernet, da der ikke længere opkræves gebyr for dette.
  • Pkt. 6 er nu pkt. 7 og ændret til kun at hedde ”Sikkerhedsstillelse”.
  • Pkt. 7 er nu pkt. 8 og der henvises nu til den nye definition på den samlede elpris, ift. hvad der kan opkræves betaling for.
  • Pkt. 4 om aftaleforholdet er nu pkt. 11 og ændret til at hedde ”Leveringsforholdets løbetid”. Det gøres tydeligere, at der som udgangspunkt ikke er en produktperiode, medmindre det er angivet i kundens samlede Aftale. 
  • Pkt. 4.2 er nu pkt. 11.1 og praksis i forbindelse med flytning er gjort tydeligere.
  • Pkt. 4.3 er nu pkt. 11.4. Det er ændret fra 6 uger til 4 uger ift. hvornår slutafregning senest skal være sendt til kunden efter aftaleforholdets ophør. Det er ændret at slut- og flytteafregning som hovedregel betragtes som endelige opgørelser, i stedet for saldoopgørelser.
  • Pkt. 14 er nu pkt. 15 og eksempler på kommunikationsformer er udeladt, da disse kan ændre sig løbende. Kommunikation vil fortsat ske ved individuel kommunikation til kunden. Årstal for indeksregulering er opdateret til 2026. 

De opdaterede vilkår kan findes her.