Vil du gerne have TV via kabel, er det også en mulighed med AURA. Selvom kabel-TV er en ældre teknologi end TV via streaming, kan det sagtens være en tilstrækkelig og stabil løsning for dig.
Med kabel-TV går du ikke på kompromis med antallet af kanaler. Du behøver derfor ikke gå glip af hverken film, serier eller sport. Du har altid mulighed for at vælge indhold på tværs af genrer og finde noget, der passer til både din smag og dit behov.
Fordi TV-kablerne er direkte forbundet til fiberboksen i din bolig, får du en stabil og høj kvalitet i både billede og lyd. Det giver en rigtig god oplevelse – uanset om du ser en actionfilm, en romantisk serie eller en spændende fodboldkamp.
Kabel-TV giver dig et stabilt og pålideligt signal – uden udfald eller forstyrrelser. I modsætning til TV via antenne eller satellit påvirkes signalet ikke af vind og vejr – præcis som ved TV via streaming.
Ser du TV via Kabel og skal lave en kanalsøgning, skal du bruge disse oplysninger:
Installationen af kabler til kabel-TV er som regel enkel, og du kan både skåne klimaet og spare penge ved at genbruge eksisterende kabler.
Du kan også tilslutte flere fjernsyn i hjemmet – det kræver blot en såkaldt splitter.
Selvom kabel-TV har mange fordele, er det vigtigt at nævne, at TV via streaming allerede er meget udbredt og med stor sandsynlighed bliver endnu mere almindeligt i fremtiden.
Vælger du kabel-TV, kan du dog stadig se din TV-pakke helt gratis online via waoo.tv. Det gælder overalt inden for EU, så du kan tage dit TV med dig på farten, både i sommerhuset og på ferie i udlandet.
Hos AURA Fiber har vi som de sidste i branchen slukket for det analoge TV-signal.
Det betyder, at du kun kan se kabel-TV på et TV, der har en DVB-C tuner. Har du et ældre TV, der kun kan modtage analogt signal, er det tid til at opgradere.
Hvis dit gamle TV derimod har DVB-C modtager og MPEG4-tuner, kan du stadig se alle kanaler – med undtagelse af Viasat Ultra HD, som kræver en HEVC-tuner.
Er du i tvivl om, hvilke tunere dit TV understøtter, kan du tjekke manualen eller spørge din lokale radio-/TV-forhandler.
TV’et forbindes med et almindeligt antennekabel (coax-kabel) fra fiberboksen til antenneindgangen på dit TV.
Skal du tilslutte flere TV i hjemmet, anbefaler vi, at du bruger en antennefordeler. Den tilsluttes direkte til fiberboksen, hvorefter du forbinder dine TV til fordeleren. Denne opsætning kaldes et stjernenet, og den har flere fordele sammenlignet med et serieforbundet net, hvor TV’ene forbindes efter hinanden i en kæde.
I et serieforbundet net kan signalet nemlig blive for svagt på grund af signaltab i kabler, stik og samlinger – og jo flere samlinger og jo længere kabler, desto større signalforringelse.
Når dit TV er forbundet med fiberboksen via antenneindgangen, skal du foretage en kanalsøgning. Du finder de nødvendige indstillingsværdier til DVB-C i infoboksen her på siden.
Er du i tvivl om, hvordan du foretager en kanalsøgning på dit TV, kan du tjekke vejledningen, der fulgte med TV’et – eller finde hjælp på fabrikantens hjemmeside.
Når søgningen er gennemført, får du adgang til alle de kanaler, der hører til din TV-pakke. Du bruger selvfølgelig din normale fjernbetjening til at skifte kanaler – præcis som du plejer.
SD | Standard definition, almindelig standard opløsning |
HD | High definition - 4 gange så høj opløsning som SD |
MPEG 2 | Et format der bruges til datakomprimering og kodning af data |
MPEG 4 | Videreudvikling af MPEG 2. |
DVB-C | Digital Video Broadcasting – Cabel. |
TV via Kabel TV | Digital/analog TV der forsynes via almindelige antennekabler |
COAX | Koaksialkabel, brugt til kabel TV og antenne signaler |
Serieforbindelse | Netværk der er opbygget som en lang streng |
Stjernenet | Netværk hvor enheder forsynes fra samme midtpunkt |
Har du spørgsmål til vores produkter, eller har du brug for hjælp til bestilling? Vi sidder klar til at hjælpe.
Telefontider
Man-torsdag: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 - 15.00