Med et 4K TV får du fire gange så høj opløsning som Full HD. Det betyder knivskarpe detaljer, dybere farver og en mere levende billedoplevelse, uanset om du ser film, sport eller gamer.
Et 4K TV har en opløsning på 3.840 vandrette pixels og 2.160 lodrette pixels, hvilket samlet giver omkring 8,3 millioner pixels. Det vises typisk som 3840 x 2160 på skærmen.
4K TV refererer til fjernsyn med denne opløsning, som er fire gange højere end den tidligere standard, Full HD (1920 x 1080 pixels). Det betyder et skarpere og mere detaljeret billede – især på større skærme.
Mange 4K TV understøtter også forbedrede farver og en højere dynamisk rækkevidde (HDR), hvilket giver et mere levende og naturligt billede.
For at få fuldt udbytte af et 4K TV skal du se 4K-indhold, som findes på streamingtjenester, Blu-ray-film eller enkelte TV-kanaler.
”K” i 4K står for ”Kilo”, hvilket altså betyder at TV’et har en lodret opløsning på omkring 4.000 pixels.
*Opløsning fortæller noget om, hvor tæt pixels er sat sammen på skærmen. Enkelte pixels er nemlig sat sammen for at skabe billedet på skærmen, så jo højere antallet af pixels, jo højere opløsning på skærmen.
Et 4K-TV har i gennemsnit fire gange så mange pixels som et almindeligt Full HD TV (1920 x 1080). Derfor får du en langt bedre og skarpere billedkvalitet – selv på en skærm af samme størrelse. Forskellen bliver især tydelig på større TV-skærme.
For eksempel vil du tydeligt kunne se forskellen, hvis du sammenligner et almindeligt 65’’ Full HD-TV med et 4K-TV af samme størrelse.
På et 4K-TV er pixelsene mindre og tættere pakket, hvilket giver en mere levende og detaljeret oplevelse – uanset om du sidder tæt på eller langt fra skærmen. De mange små pixels vil du aldrig kunne se med det blotte øje.
4K-teknologien stammer fra 2001, og indtil for nylig fandtes der ikke meget indhold, der kunne vises i ægte 4K-kvalitet. Det er heldigvis ikke længere tilfældet. 4K er blevet meget mere udbredt, og flere og flere danskere har taget teknologien til sig i deres hjem.
I dag findes der masser af 4K-indhold, og problemet med mangel på materiale er løst. Du kan se programmer i 4K-kvalitet på omkring 80 kanaler verden over, og du kan også streame i 4K på tjenester som Netflix, Prime, Disney+ og Viaplay. Desuden kan du bruge en Blu-ray-afspiller til at se film og serier i høj kvalitet.
De fleste smartphones har nu også indbyggede 4K-kameraer, hvilket gør det nemt at optage film og tage billeder i 4K, som du kan dele på platforme som YouTube og lign.
Kort sagt er 4K blevet en naturlig del af medielandskabet, som alle kan nyde, når det passer dem.
I en ideel verden ville alt indhold blive filmet i 4K, men sådan er det desværre ikke. Der findes og produceres stadig meget materiale i lavere opløsning. Heldigvis findes der en relativt enkel løsning: såkaldt “upscaling”.
Når du ser Full HD-indhold eller lavere opløsning på et 4K-TV, er “upscaling” den indbyggede teknologi, der øger opløsningen ved at konvertere og optimere billedet, så det passer perfekt til skærmen.
Det betyder, at “upscaling” både strækker billedet, mindsker ujævnheder, forbedrer detaljer samt optimerer kontraster og farver. Resultatet er, at du kan nyde film og serier i en kvalitet, der ligner 4K – selvom det ikke er ægte 4K.
Vær opmærksom på, at forskellige tv-producenter udfører “upscaling” på forskellige måder. Derfor er det en god idé at undersøge og sammenligne tv’er, inden du vælger det, du vil købe, så du får det bedste resultat.
Har du spørgsmål til vores produkter, eller har du brug for hjælp til bestilling? Vi sidder klar til at hjælpe.
Telefontider
Man-torsdag: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 - 15.00