Når kulden bider, mister de fleste elbiler lidt af rækkevidden og opladningsevnen, og det er helt normalt. Men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at få batteriet til at holde sig varmt og effektivt gennem hele vinteren. Her får du vores 5 bedste tips til en elbil, der trives i frostvejr.
Inden du triller ud ad indkørslen en kold vintermorgen, kan du med fordel forvarme kabinen, mens bilen stadig er tilsluttet ladeboksen. Så bruger du strøm fra ladeboksen i stedet for fra bilens batteri, og du slipper for at skrabe is af bilruden inden afgang.
Et koldt batteri fungerer bedst, når det får lov at vågne lige så stille. Rolig kørsel de første minutter hjælper batteriet til at opnå den rette temperatur, og det bruger mindre energi at køre langsomt end at spæne derudaf i vinterkulden.
Batteriet er varmest, når du lige er kommet hjem. Det giver en mere effektiv opladning og slider mindre på batteriet. Det samme gælder, hvis du lader på farten: Vent gerne med lynladning, til batteriet har fået lidt varme.
Jo koldere det bliver, jo sværere har din elbil ved at stå distancen. Når temperaturen nærmer sig frysepunktet, kan du som tommelfingerregel regne med 10-30 % kortere rækkevidde – alt efter bilmodel og kørestil.

Kulde får dæktrykket til at falde, og lavt tryk øger strømforbruget. Tjek derfor trykket jævnligt, og smør dør- og ladeklap-tætninger, så de ikke fryser fast. Husk også at få vinterdæk på din elbil, så du kan køre mere sikkert i glat føre.
Når du tænder for klimaanlægget, sædevarmen og varme i rattet, trækker det energi direkte fra batteriet. Hvis du kører alene i bilen, kan du nøjes med at tænde for sæde- og ratvarmen, da det bruger mindre energi, end hvis du skruer op for klimaanlægget.