Internethastighed

Læs med her og bliv klogere på internethastigheder og hvad du kan få hos AURA.

Hvor meget internet skal du bruge?

Fibernet fra AURA kan fås med tre hastigheder:

  • 1000/1000 Mbit/s,
  • 500/500 Mbit/s 
  • 100/100 Mbit/s

Men hvad betyder det for dig som bruger? For dig og din hverdag? Hvor høj en internethastighed har du egentlig brug for? Dette kan være svært at finde ud af. Derfor har vi lavet denne guide, der forsøger at nå til bunds i forholdet mellem dine behov og din internethastighed.

Mand sidder ved et bord i online videomøde med computer foran sig
Lynhurtigt

Hvad betyder Mbit/s?

Internethastighed måles i antallet af megabit pr. sekund, forkortet som Mbit/s. Antallet af Mbit/s illustrerer altså, hvor hurtigt dit internet er. Jo flere Mbit/s, jo hurtigere forbindelse.

Megabit er en måleenhed, der bruges, når man taler om internethastighed eller dataoverførsel. Når du streamer film og serier, eller gamer online, strømmer der automatisk data fra en ekstern server til din enhed. Som nævnt kan du hos AURA vælge mellem en:

  • 1000/1000 Mbit/s, 
  • 500/500 Mbit/s eller 
  • 100/100 Mbit/s

Det første tal er download-hastigheden og skal gerne være højt, da det sikrer, at flere kan være på nettet samtidig, uanset om de gamer, streamer film eller surfer rundt på sociale medier. 

Det andet tal er upload-hastigheden. Dette er vigtigt for hustande med gamere, da der i online spil også sendes meget data afsted, for at kunne spille med andre online. Det gode ved fibernettet er dog, at det altid garanterer samme download- og upload hastighed.

Symmetriske hastigheder

Download og Upload hastighed

En af de primære ting, du skal være opmærksom på, når du leder efter nyt internet, er upload- og download hastigheden.

Upload-hastigheden er afgørende, hvis du gamer. For den illustrerer nemlig, hvor hurtigt du kan overføre data og indhold fra din computer og hen til en given modtager, eksempelvis at sende filer via e-mail, dele ting på internettet eller som sagt at game. Gør du tit nogle af disse ting, er det altså en virkelig god idé at købe internet med en hurtig og stabil upload-hastighed.

Download-hastigheden illustrerer derimod, hvor hurtigt du kan hente data og filer ned fra internettet. Eksempelvis når du streamer film, musik og serier, eller når du gamer. Download-hastigheden kan ligeledes have betydning for, hvor mange computere, smartphones, tablets med mere kan være på internettet samtidigt.

Mand sidder i sofa med fjernbetjening og streamer tv film og serier
Services

Godt internet og gode TV-pakker

Med en Waoo Fiberforbindelse fra AURA får du altså stabilt og lynhurtigt internet til at surfe, streame og spille, alt det, du vil. Derudover får du også:

  • En standard router.
  • Online- og telefonisk kundeservice.
  • Fuld support 365 dage om året.

Til alle Waoo Fiber produkter har du mulighed for at tilkøbe følgende services:

  • WiFi FullService:
    Oplev den mest optimale dækning af dit hjem med Waoo Smart WiFi-enheder.
    Få guidet support, opsætning og hjælp via videoopkald.
    30 dages tilfredshedsgaranti

  • Sikkerhedspakke fra Chili Security
    Surf, arbejd og shop uden bekymringer på nettet. Du er beskyttet på alle dine enheder.

  • TV-Pakker 
    Mulighed for at tilkøbe TV-pakker med op til 64 kanaler.
Mand sidder i sofa og online gamer med headset og gaming controller
Godt til gaming

Hellere lidt for meget end lidt for lidt

Helt overordnet er det en god idé at tænke: "Hellere lidt for meget end lidt for lidt", når det gælder dit internet. Det skyldes, at behovet kan variere meget - både afhængigt af, hvor mange der bruger forbindelsen, og om der for eksempel er en gamer i husstanden.

Én ting er streaming og gaming. Noget andet er, at der i dag findes utallige apparater, som konstant kræver en stabil internetforbindelse: telefoner, musikanlæg, spillekonsoller, køleskabe, robotstøvsugere, alarmsystemer, varmesystemer og meget mere. Dertil kommer hjemmearbejde, hvor videomøder på Teams stiller store krav til både hastighed og stabilitet.

Og så er der det med husstandens størrelse - den kan hurtigt ændre sig midlertidigt, hvis man for eksempel har gæster. Det skal helst ikke være sådan, at bare fordi teenageren gamer, kan mor og far ikke streame det nyeste afsnit af Robinson.

Derfor anbefaler AURA klart fibernet. Det er uden tvivl den løsning, der giver det mest stabile og hurtigste internet - uanset hvor mange der er online, og hvad forbindelsen bruges til.

Kan vi hjælpe dig?

Ring eller skriv til os

Har du spørgsmål til vores produkter, eller har du brug for hjælp til bestilling? Vi sidder klar til at hjælpe.

Telefontider
Man-torsdag: 8.00 - 16.00
Fredag: 8.00 - 15.00