December er årets dyreste måned for de fleste familier. Gaver, julemad og øget strømforbrug sætter sine spor på bankkontoen. Mange af os bruger op til 30% mere strøm i julemåneden end normalt. Men du kan nemt skære toppen af regningen samtidig med, at du bevarer julehyggen. Her får du vores bedste spareråd til juletiden.
De fleste er vilde med lyskæder og udendørs lysudsmykning til jul, men det kan være en dyr fornøjelse. Sørg for, at alle dine lyskæder er LED. Det er en god investering, selv hvis det betyder, at du skal købe nye.
Selvom det ikke er alt, der var bedre i gamle dage, så kan du med fordel kigge lidt tilbage i historien, hvis du vil spare strøm i køkkenet. I gamle dage var man god til at udnytte det, man havde. I juletiden laver vi mere mad end normalt, da mange ofte har gæster på besøg. De fleste holder også af at forkæle sig selv eller familien lidt ekstra godt i december. Selvom man gerne vil glæde sine gæster, så kan man sagtens bruge sparekniven uden at gå ned på hygge.
Lad julefreden sænke sig og giv hjemmets mange skærme og elektroniske apparater en velfortjent julepause. Alle vores underholdningsapparater – tv, spilkonsoller, computer og lignende – står i gennemsnit for 40 % af elforbruget i en husstand. I de mørke måneder bruger vi også mere energi på belysning. Udnyt de lyse timer og brug elektronik med fornuft.
Rigtig glædelig jul fra alle os hos AURA!
Mange netselskaber skifter til vintertariffer 1. oktober. Det betyder, at det om vinteren er endnu dyrere at bruge strøm i spidsbelastningsperioden mellem kl. 17.00 - 21.00, da elnettet her er mere belastet end i samme tidsrum om sommeren. Du kan ikke gøre noget ved de højere tariffer, men vil du alligevel gerne passe på, at elregningen ikke ryger i vejret, så overvej at flytte så meget som muligt af dit strømforbrug væk fra de timer, hvor elprisen er høj.
Vil du have maksimal økonomisk gevinst af at flytte dit elforbrug, så skal du have AURA FlexEl.