Det lyder måske besværligt at skifte elselskab, men det er det slet ikke. Hos AURA har vi gjort det nemt, hurtigt og helt gratis at skifte. Du kan klare det hele på få minutter, og vi tager os af resten.
Har du brug for hjælp? Kontakt AURA kundeservice på 87 92 55 44.
Vi sørger for alt det praktiske, så din elaftale automatisk flyttes over til os.
Ja, det kan faktisk godt betale sig at skifte elselskab.
Selvom det kun er en del af din elregning, du selv kan påvirke, kan det stadig give mening at skifte selskab, især hvis du ikke har set på din elaftale i lang tid. Det kan godt virke uoverskueligt at vælge elselskab, men tag udgangspunkt i dit eget forbrug og vær opmærksom på ting som binding og skjulte gebyrer.
Bruger du et øjeblik på at gennemgå dine seneste elregninger og dit forbrug, så kan du hurtigt få øje på, om der er noget at hente ved at skifte elaftale.
Kig på dine seneste elregninger, hvor meget strøm bruger du om året? Det hjælper dig med at finde den rette aftale.
Nogle elselskaber har bindingsperiode og opsigelsesvarsel. Tjek dine aftaler. Det gælder både for dit nuværende elselskab og det elselskab, du overvejer at skifte til.
Nogle elselskaber har bindingsperiode og opsigelsesvarsel. Det er en god idé at tjekke, og det gælder både dit nuværende elselskab og det elselskab, du overvejer at skifte til.
Telefonsælgere kan nogle gange presse på for et hurtigt “ja tak” til et nyt elselskab. Det kan virke nemt, men tag dig tid. Bed om at få aftalen på skrift, så du kan sammenligne den med andre og få styr på detaljerne.
Før du skifter elselskab, er det en god ide at sammenligne elselskaberne, men hvordan gør du det bedst?
1. Tjek den samlede elpris og abonnementet, så du sammenligner ens produkter.
Vær særligt opmærksom på introtilbud, så du ved, hvad du betaler, når tilbuddet udløber.
2. Tjek kundeanmeldelser på Trustpilot, så kan du hurtigt få en fornemmelse af elselskabets serviceniveau.
3. Læs på Forbrugerombudsmandens hjemmeside ift. aktuelle klagesager for elselskaber.
Mange sammenligningssider kan være nyttige, men de er sjældent neutrale. De fleste sammenligningssider viser kun de elselskaber, som betaler for at blive vist på siden. Kontakt elselskabet direkte for at få en detaljeret prisliste på mail, så du selv kan sammenligne.
Når du skifter elselskab, er der nogle oplysninger, der er gode at have lige ved hånden. Det gør skiftet hurtigere og nemmere.
For at undgå, at andre skifter elselskab i dit navn, skal du oplyse dit fulde navn og CPR-nummer.
Hav dine kontaktoplysninger ved hånden, særligt når du flytter til ny adresse.
Hvornår skal der være strøm i stikkontakten? Skal du flytte, skal du vælge den dag, du flytter ind på adressen. Skal du derimod skifte til ny elleverandør på din nuværende adresse, så vælger du den dato, der passer dig bedst.
Dit aftagenummer identificerer din elmåler på din adresse. Nogle elselskaber vil bede om dit aftagenummer, hvis der er uklarheder eller flere elmålere på adressen. Aftagenummeret finder du på din seneste elregning.
Når du flytter bolig, kan det være en god idé at aflæse din elmåler, selvom dit nye elselskab modtager aflæsninger automatisk. Så er du sikker på, at du betaler for dit eget forbrug.
Når du har fundet den elaftale, der passer til dit behov, så er det stadig værd at overveje, hvem du vælger som elselskab. Selvom prisen er vigtig, kan der være andre ting, som er værd at tage med.
Hos AURA får du:
Når du flytter, kan du vælge at tage din elaftale med på din nye adresse eller vælge et nyt elselskab. Det er helt op til dig.
Husk at melde flytning til dit elselskab. Ellers kan du komme til at betale for andres elforbrug. Det er nemlig altid den person, der flytter ud, der har ansvaret for at fortælle, at der sker en ændring på adressen.
Er du kunde hos AURA, kan du melde flytning i vores selvbetjening Mit AURA. Her kan du tage din eksisterende elaftale med dig på din nye adresse. Så sørger vi for, der er strøm fra den dato, du flytter ind.
Når du har meldt din flytning, modtager du en endelig slutopgørelse på din gamle adresse.
Husk:
✔ Meld flytning til dit elselskab
✔ Vælg om du vil beholde din nuværende elaftale eller have en ny
✔ Aflæs elmåleren den dag, du flytter, medmindre dit elselskab kan fjernaflæse din måle
Elaftalen kan sagtens komme med dig, når du flytter – men det gør faktisk en forskel, om du flytter i lejebolig eller ejer din nye bolig. Se her, hvad du skal være opmærksom på.
Når du bor til leje, sørger din udlejer typisk for, at der er strøm på adressen. Typisk opkræver udlejer betaling aconto for den strøm, du bruger i lejeperioden. Andre gange kan udgifterne til strøm også være inkluderet i den månedlige leje, og i så fald vil det stå på din lejekontrakt. Du har altid ret til at skifte elselskab ligegyldig hvilken elaftale, din udlejer tilbyder på adressen.
Flytter du i eget hus eller lejlighed, kan du frit vælge, hvilken elleverandør du vil have. Her kan du tage dit eksisterende elselskab med på den nye adresse eller vælge en helt ny elleverandør. Uanset hvor du bor i landet.
Skal du skifte elselskab og har brug for hjælp eller rådgivning? Så er du velkommen til at ringe til os på 87 92 55 44 eller skrive til el@aura.dk.
Siden 2003 har du frit kunne vælge, hvilket elselskab der skal levere strøm til dit hjem. Det betyder, at du helt selv bestemmer uanset hvor i landet, du bor. Du er ikke bundet til et bestemt selskab, bare fordi du bor i en bestemt landsdel eller område.
Ja, du kan skifte elselskab, selvom du bor i en lejebolig. Du behøver ikke at acceptere den elaftale, din udlejer tilbyder. Du kan selv vælge både dit elselskab og din elaftale.
Ja, du kan i princippet skifte elselskab fra dag til dag. Vær opmærksom på evt. binding og opsigelsesvarsel hos dit eksisterende elselskab. Bestiller du strøm i forbindelse med en flytning, så skal du vælge indflytningsdato på din nye adresse som startdato.
Når du vælger nyt elselskab, klarer det nye elselskab oftest overflytning for dig. Nogle elselskaber kræver, at du selv opsiger din elaftale hos dem. Derfor anbefaler vi, at du selv opsiger din elaftale hos dit elselskab, gerne skriftligt, så har du dokumentationen i orden.
Det er gratis at skifte elselskab. Når du skifter elselskab, skal du være opmærksom på en eventuel bindingsperiode eller andre særlige vilkår. Når du skifter til AURA, klarer vi skiftet for dig, og du får altid en elaftale uden binding. Det betyder, du kan skifte elselskab, når det passer dig.