AURA er andelsejet, og vores andelshavere sammensætter hvert fjerde år vores repræsentantskab på op til 99 medlemmer. Dette sker ved et valg i syv lokale valgområder, hvor alle andelshavere har mulighed for at stille op, og alle andelshavere har mulighed for at afgive deres stemme.
Hvis du vil være med til at sætte et aftryk på udviklingen af dit lokalområde, hastigheden og kvaliteten af den grønne omstilling og digitalisering og får et netværk med adre repræsentantskabsmedlemmer, er det måske værd at overveje at stille op til repræsentantskabet.
Vi afholdt senest valg til repræsentantskabet i efteråret 2024.
De op til 99 repræsentantskabsmedlemmer repræsenterer selskabets ejere – andelshaverne. Repræsentantskabet er koncernens øverste myndighed og er med til at sætte den overordnede retning for AURA.
Repræsentantskabet vælger desuden 11 medlemmer til AURAs bestyrelse.
Rolle: Det er repræsentantskabet opgave at sikre den overordnede retning for koncernen og værdiskabelse for andelshaverne. Dette sker blandt andet gennem valg af bestyrelse, godkendelse af regnskab og den overordnede ejerstrategi.
Format: Repræsentantskabet er et dialog- og debatforum, som giver andelshaverne en stemme ind i selskabet ved at give input til bestyrelsen. Repræsentantskabet involveres og har indflydelse på større væsentligt strategiske disponeringer.
Repræsentantskabet afholder 3-4 årlige møder, samt evt. en studietur (2-3 dage), og der udbetales mødehonorar til møder og studieture. Møderne ligger typisk uden for arbejdstid.
Som andelsselskab har vi en række vedtægter, som er gældende for ledelsen af AURA Energi a.m.b.a.
Bestyrelsen i AURA består af 11 repræsentantskabsvalgte medlemmer og 2 medarbejdervalgte medlemmer.
Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede og strategiske ledelse af koncernen og ansætter bl.a. den administrerende direktør.
Bestyrelsen har blandt andet arbejdet med strategiske beslutninger inden for investeringer i VE, bæredygtighedsdagsordenen, grøn omstilling af samfundet, udbygning af elnettet til fremtiden, åbningen af fibernettet, E-mobility, nyt domicil til koncernen, IT-sikkerhed og risikostyring.
Foruden at være en del af repræsentantskabsmøderne kan bestyrelsesmedlemmerne forvente at deltage i ca. 8 årlige bestyrelsesmøder i koncernbestyrelsen, 3-4 møder i datterselskabsbestyrelser, 2-8 udvalgsmøder, 1-2 hele arbejdsdage samt evt. en studietur (2-3 dage). Mødeaktiviteten vil variere for det enkelte bestyrelsesmedlem og afhænger af, hvilke datterselskabsbestyrelser og udvalg den enkelte deltager i.
Bestyrelsesmøder i koncernens bestyrelse finder typisk sted efter normal arbejdstid, mens udvalgsmøder og møder i datterselskabernes bestyrelser som oftest vil være inden for normal arbejdstid.
Bestyrelsesmedlemmerne bliver honoreret med et fast honorar.
AURAs bestyrelsesmedlemmer skal medvirke til at udvikle koncernen og vores forretningsområder. Derfor har bestyrelsen arbejdet med at definere en række kompetencer, som vi vil tilstræbe at have i bestyrelsen.
De 11 kompetencer er: