I denne måned er det 20 år siden, at vi opsatte den allerførste fiberboks på Sømosevej i Galten og satte gang i fortællingen om AURAs fibernet. I dag er vi nået så langt, at vi kan tilbyde lynhurtigt internet til stort set alle vores ejere – andelshaverne. Og fortællingen er slet ikke færdig.
Historien om fibernettet er en fortælling om op- og nedture, om forhindringer og kritik, om store investeringer og chancer, om dedikerede medarbejdere og om et selskab, som altid har taget ansvar for udbygning af kritisk infrastruktur – også før mange andre var klar over, at det ville blive nødvendigt.
Men det er også fortællingen om udbredelse af en teknologi, som mange så skeptisk på for 20 år siden, men i dag er et ’must have’ for langt de fleste familier, der streamer, gamer, arbejder hjemmefra eller i det hele taget bruger internettet i dagligdagen.
Kapitel 1: Da det hele begyndte
Telefonen ringer på Galten Elværk i løbet af foråret 2005. Det er naboselskabet EnergiMidt. De er så småt i gang med at grave fiberkabler ned i dele af deres område, og de vil høre, om Galten Elværk – som senere blev til AURA – er interesseret i at samarbejde om at grave fiberkabler ned.
Efter grundige overvejelser, en gennemarbejdet forretningsplan og en godkendelse fra selskabets bestyrelse blev det besluttet, at man ville arbejde videre med at blive fiberleverandør.
I første omgang fik Galten Elværk etableret en fiberforbindelse direkte fra EnergiMidt og til hovedkvarteret på Smedeskovvej, så man havde hele 5(!) internetforbindelser ud af huset.
”Der lå tilfældigvis et tomrør i Sømosevej, som ikke ligger langt fra Galten Elværk på Smedeskovvej, og derfor vurderede vi, at vi nemt kunne forbinde vejen med den nye fiber,” siger Kim Frandsen, daværende direktør i Galten Elværk og nuværende repræsentantskabsmedlem i AURA. Han fortsætter:
”Vi besluttede derfor at tilbyde beboerne med de ulige numre på vejen at blive koblet på fibernettet som de første. På Sømosevej står derfor det allerførste fiberskab, skab F91, der stadig forsyner vejens beboere med lynhurtigt fibernet.”
Kapitel 2: De første kunder og begrænset succes
De første kunder blev nu forsynet med fiber, men i starten var det ikke lynhurtige forbindelser, som kunderne oplevede. Faktisk virkede fibernettet ofte ikke, og kunderne kunne hverken bruge deres telefoner eller TV i store dele af tiden, fordi forbindelserne var ustabile. Galten Elværk blev derfor kontaktet af en del utilfredse kunder.
Ydermere var der i midten af 00’erne ikke ret mange kunder og andelshavere, som efterspurgte fiberforbindelse. Mange vidste ikke rigtig, hvad det var. Man havde telefon via TDC og så TV via parabol eller kabel-tv, og det var langt de fleste tilfredse med.
Men langsomt fik man mere styr på teknikken. Flere fiberhuse skød op i forsyningsområdet, fiberbokse blev installeret og efterspørgslen steg, og derfor valgte man at etablere den organisation, som i dag er AURA Fiber – med direktør, salgsafdeling, kundeservice, teknik og leverance.
Men kritiske røster sørgede for, at vi ikke fik arbejdsro.
Kapitel 3: De kritiske røster
Ikke kun Galten Elværk og de øvrige selskaber, der blev til AURA, var begyndt at investere i fibernet til selskabets andelshavere. Rundt omkring i Danmark gjorde en lang række energiselskaber AURA følgeskab, fordi man på det tidspunkt fik frigivet en del kapital.
Bevæggrunden var, at elselskaberne i forvejen var virkelig gode til infrastruktur. De havde erfaring med at grave kabler ned og med at vedligeholde en anden kritisk infrastruktur – nemlig elnettet.
Men kritikerne var mange og højrøstede. De mente ikke, at det var elselskabernes opgave at udbygge og drifte fibernet, og at det var en alt for stor investering, som kostede elkunderne dyrt. Og sidst men ikke mindst, at der ingen fremtid var i fibernettet – man havde jo allerede kobber og coax.
Derfor mødtes de store elselskaber til et krisemøde i en efterårsdag i 2010. Skulle man lytte til kritikerne og trække sig ud og slikke sine sår? Eller skulle man fortsætte med at lægge de optiske fiberkabler i jorden?
Konklusionen blandt selskaberne blev: Langt de fleste selskaber fortsatte med at rulle fiber ud.
”Vi besluttede i fællesskab at stå fast på, at var i gang med at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, og det ansvar ville vi fortsætte med at påtage os. Vi var allerede dengang overbeviste om, at hurtigt internet ville blive lige så vigtigt for samfundet som strøm – en livsnødvendig infrastruktur – og at vi derfor var de rigtige til at løse opgaven,” siger Claus Frank Sørensen, fiberdirektør i AURA.
Kapitel 4: Fibernet til alle
Så AURA fortsatte udrulningen af fibernettet til andelshaverne. I de første mange år blev de andelshavere, som tilkendegav, at de gerne ville have fiber, tilsluttet først. I bedste andelsselskabsstil gik naboerne sammen, og når de var mange nok, kom AURA med gravemaskiner og fibermontører.
I januar 2019 lovede AURA, at vi som det første energiselskab i Danmark ville tilbyde alle vores andelshavere fibernet. I den forbindelse lancerede vi Fiberpuljen, hvor andelshavere i tyndt befolkede områder, hvor det ikke tidligere var muligt at opfylde vores forrentningskrav, alle kunne få gravet fiberen ind. Uanset hvor langt der skulle graves.
Da elnettet blev etableret for 100 år siden gik man også sammen og var solidariske ud fra princippet om, at flere kan mere, når de går sammen. Sådan blev det også med fibernettet, hvor AURA som andelsselskab sikrede alle ejerne lige adgang til fibernettet.
Et godt eksempel på det er, at øen Alrø, som ligger midt i Horsens Fjord og forbindes til fastlandet af en dæmning, fik lagt et fiberkabel langs dæmningen. Beboerne kunne derfor sige farvel til deres gamle kobber, som ikke kunne opgraderes og derfor ikke var tidssvarende, og goddag til lynhurtigt internet og forbindelser til resten af verden.
”Ingen ’almindelige' kommercielle aktører ville investere i fiber helt herud til Alrø. Det er dyrt at lægge en kraftig fiber hele vejen hen over dæmningen, og så mange husstande er vi alligevel ikke herovre. Vi ved godt, at investeringen vil tage lang tid at tjene hjem igen,” sagde Johannes Søgaard, som dengang var en af de første beboere på Alrø, som blev tilsluttet fibernettet.
Kapitel 5: Hvor står fortællingen i dag?
I år, hvor vi kan fejre fødselsdag, er fiberen stort set ude hos alle andelshavere. Vi kan potentielt forsyne 100.000 andelshavere med lynhurtigt internet, fordi vi har kabler i langt de fleste veje i forsyningsområdet. Nogle andelshavere skal blot have opsat en boks, tændt for en boks, eller have blæst fiberen ind til huset, så kan de bevæge sig lynhurtigt ud på det store internet.
Lige siden fibernettets spæde start og den første fiberboks på Sømosevej har det været en ambition at åbne fibernettet for flere udbydere. Det viste sig teknisk set at være mere vanskeligt, end man først havde forestillet sig, så derfor gik der en del år, inden vi i januar 2022 kunne byde den første eksterne indholdsudbyder velkommen på AURAs fibernet. Siden da er flere kommet til og endnu flere står på spring om kort tid. Til gavn for AURAs andelshavere som får et endnu større udbud at vælge imellem.
I august 2024 nåede vi en anden markant milepæl, da Ann-Sofie Faaborg fra Hørning blev fiberkunde nr. 50.000 hos AURA.
”Vi er naturligvis ganske godt tilfredse med at nå den vigtige milepæl med 50.000 fiberkunder. Det betyder en kundepenetration på omkring 50 %, hvilket er ganske godt for branchen for nu at sige det lidt beskedent. Og noget som ingen af kritikerne af investeringen i fibernettet tilbage i 00’erne havde troet muligt,” sagde Claus Frank Sørensen, fiberdirektør i AURA.
De mange kunder har også betydet, at skeptikerne og kritikerne heller ikke fik ret i et andet punkt – nemlig at investeringen i fibernettet aldrig ville komme til at give sorte tal på bundlinjen. Efter mange år med massive investeringer, som har sikret (stort set) alle andelshavere lige ret og adgang til Østjyllands bedste digitale infrastruktur er kurven vendt til en positiv bundlinje og positiv likviditet.