Få svar på spørgsmål om din ladeboks

Vi har nedenfor samlet svar på de mest almindelige spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med opladning og brug af din ladeboks fra AURA.

Har du akutte tekniske problemer med din ladeboks, og kan du ikke finde svar i nedenstående? Så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. 

Ladestander og opladning

  1. Sæt først ladekablet i din bil. Nu kan du se, at ladeboksen lyser grøn

  2. Derefter låser du boksen op ved at bruge din Spirii-ladebrik og holde brikken over ladebrik-symbolet på boksen – alternativt kan du låse boksen op ved at bruge Spirii Go app’en på din mobil

  3. Ladeboksen lyser nu blå. Det betyder, at bilen lader

Hvis du fortsat har problemer med at starte din opladning, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

  1. Fjern ladekablet fra bilen. Ladeboksen lyser nu hvid

  2. I Spirii Go-app’en kan du vælge, om boksen skal låse efter afsluttet opladning, eller om du vil lade den være åben, så andre kan bruge den

  3. Opladningen er nu afsluttet

Hvis du oplever, at dit ladestik sidder fast i ladeboksen, skal du sikre dig, at du først har taget stikket ud af bilen.

Hvis det stadig sidder fast, kan det være fordi låsemekanismen sidder i klemme. Prøv først at trykke stikket helt ind i ladeboksen, vent et par sekunder og prøv derefter at tage stikket ud igen.

Nogle biler låser også ladekablet fast indtil du låser bilen op, og låser kablet fast igen hvis du ikke fjerner kablet inden for et bestemt tidsrum. Forsøg derfor at låse bilen op igen.

Hvis ovenstående ikke hjælper, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Det afhænger af mange ting, blandt andet biltypen, batteriets kapacitet, slitage på batteriet og udetemperaturen. Typisk er det hurtigere at oplade en lille bil end en stor bil, da en lille bil har et mindre batteri.

Som udgangspunkt tager det mellem 3-10 timer at oplade din bil derhjemme på en standardlader. Anvender du en hurtiglader, lynlader eller supercharger er ladetiden kortere.

Hvis du sætter bilen til at lade, når du kommer hjem, vil den i langt de fleste tilfælde være ladet op om morgenen.

Det kan ske, at ladeboksen går offline. Det skyldes muligvis, at den mister forbindelsen til internettet.

Hvis der er tale om en privat ladeboks, så prøv at afbryde dit relæ til ladeboksen i din eltavle, vent 5 minutter og forbind igen. Det gør, at ladeboksen genstarter softwaren.  

Hvis du fortsat oplever problemer, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. Du skal også kontakte AURA, hvis du står ved en offentlig ladestander og oplever samme problem.

Hvis ladeboksen lyser rød, er det fordi boksen har registreret en fejl. I dette tilfælde skal du gøre det samme som hvis boksen er offline: Prøv at afbryde dit relæ til ladeboksen i din eltavle, vent 5 minutter og tænd igen.

Hvis du fortsat oplever problemer, så kontakt AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk. Du skal også kontakte AURA, hvis du står ved en offentlig ladestander og oplever samme problem.

Opladning på farten

Er du på farten, kan du nemt oplade din elbil på Spiriis eller AURAs offentligt tilgængelige ladenetværk. Du kan se, hvor der er en tilgængelig ladestander i din Spirii Go app. Du betaler nemt for opladningen med din ladebrik eller app’en.

Det er også muligt at oplade ved andre udbyderes ladestandere. Her kan du betale via app, sms, ladebrik eller andet afhængig af operatøren. Det vil fremgå på ladestanderen, hvordan du betaler samt hvad prisen er.  

Har du en elbil eller plugin-hybrid med indbygget navigation, kan du i de fleste tilfælde også finde tilgængelige landestandere herigennem. 

Har du problemer med ladestanderen, så se svar på de mest almindelige spørgsmål under ’ladeboks og opladning’. Har du fortsat problemer, så kan du kontakte AURA E-Mobility på 87 92 52 52 eller skriv til e-mobility@aura.dk.

Du behøver ikke at have en serviceaftale hos AURA eller Spirii for at kunne benytte vores offentlige tilgængelige ladestandere. Har du allerede en ladebrik fra Spirii, kan du betale med den.

Alternativt kan du downloade Spirii Go app’en og betale herfra. 

I princippet kan du godt lade din elbil fra en almindelig stikkontakt, men det er vigtigt, at du tage forbehold.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler IKKE, at el- og plugin-hybrid-biler lader fra en almindelig stikkontakt med en effekt under 6 ampere og i mere end 2 timer, da der ellers er risiko for, at elinstallationen i boligen kan overophede.

Hvis du skal lade fra en almindelig stikkontakt, skal du bruge din nødlader (også kaldet ’mormorlader’).

Vi anbefaler altid, at du følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger og kun lader fra stikkontakt i nødstilfælde. 

Har du brug for hurtig opladning, så kan du oplade din bil med en lynlader eller supercharger såfremt din elbil har et CCS-stik. Her kan du i de fleste tilfælde oplade din bil til 80% på 30 minutter.

Du kan finde den nærmeste lynlader via din bils indbyggede navigationssystem eller i Spirii Go app'en. Du kan også bruge apps som PlugShare eller Chargefinder. Kig her efter ladere med CCS-eller CHAdeMO-stik.

Vær opmærksom på, at du betaler via roaming, når du anvender en lynlader fra en anden operatør. 

Er du på ferie i udlandet, så tjek gerne med dit hotel eller overnatningssted, om de har ladestandere og du dermed har mulighed for at oplade bilen hen over natten. Så er du fri for at tænke på opladning på farten.

Har du alligevel brug for at oplade på turen, kan du på samme måde som i Danmark finde tilgængelige ladestandere via din Spirii Go app, din bils navigationssystem eller diverse ladeapps.

Vær opmærksom på, at du hos udenlandske ladeoperatører i nogle tilfælde skal oprette en konto hos den pågældende operatør. Det er derfor en god idé at undersøge ladestationer langs din rute på forhånd. 

Sikkerhed

Nej!

Alle højvoltskomponenter i bilen er isoleret fra resten af ledningsnettet, så der er minimal risiko for kortslutninger.

Når ladekablet monteres mellem bilen og ladeboksen til opladning, kontrollerer boksen både kabel, bil og ladeboks, inden opladningen begynder.

Nej!

Bilens batterisystem sørger for, at ladningen sker korrekt uanset, hvilken ladeform du anvender. Vær dog særligt opmærksom, hvis du lader bilen med en nødlader fra en almindelig stikkontakt.

Vi anbefaler altid, at du følger Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger og kun lader fra stikkontakt i nødstilfælde.

Hvis du lader din bil i tordenvejr, skal du være særligt opmærksom.

Et lynnedslag øger risikoen for overspænding, som kan resultere i skader på bilens elektriske dele.

Vi anbefaler derfor, at du stopper ladningen af din elbil og afmonterer ladekablet for en sikkerhedsskyld i tordenvejr.

Undersøg selv, om din forsikring dækker skader ved lynnedslag.

Nej!

Som med mobiltelefoner og andet elektronik tåler en elbil også delvise opladninger.

Betaling og forbrug

Når du lader din elbil hjemme, betaler du for strømmen via din elregning.

Hvis ikke du har tilføjet din ladebrik i Spirii Go app'en, modtager du hver måned en opkrævning for dit forbrug via faktura. Her fremgår din månedlige opgørelse over opladningsforbrug.

Hvis du har tilføjet ladebrikken i Spirii Go app'en, kan du se dit løbende forbrug her.

Når du har en elbil og lader den op derhjemme, får du tilbagebetalt elafgiften på den strøm, du bruger til opladning - dvs. at for hver kWh du bruger til opladning af din elbil, får du et fast øre beløb retur.

Ved køb af vores ladeløsning, får du automatisk fuld elafgiftsrefusion igennem din serviceaftale. Dette opgøres hver måned.

OBS! Modtager din husstand allerede reduceret elafgift eks. pga. varmepumpe eller solceller, er det dog ikke muligt at få yderligere reducering.

Du skal som udgangspunkt selv holde øje med, hvornår strømmen er billig, og herefter starte opladningen. Strømmen er typisk billig om natten, så du kan med fordel sætte bilen til at lade inden du går i seng. Nogle biler har en timer, der gør det muligt at starte opladningen på et bestemt tidspunkt.

Du kan også bruge Spirii Go-app’en til at indstille ladeboksen til at lade på et bestemt tidspunkt. Vær dog opmærksom på, at du stadig selv skal undersøge, hvilket tidspunkt strømmen er billig på. Her kan du bruge timeprisviseren på aura.dk.

Vi har valgt Spirii til at levere vores digitale platform. Det er derfor Spirii, der står for teknisk support af vores ladestandere samt alt vedrørende betaling.

Hvis du har en lejeløsning på din ladeboks, er det også Spirii, der opkræver din leje- og serviceaftale.

Du behøver ikke at have en serviceaftale hos AURA eller Spirii for at kunne benytte vores offentlige tilgængelige ladestandere. Har du allerede en ladebrik fra Spirii, kan du betale med den.

Alternativt kan du downloade Spirii Go app’en og betale herfra.

Nem hverdag med elbil

Med en ladeløsning fra AURA bliver du en del af et større netværk, hvor du med app'en Spirii Go kan lade både herhjemme og i det meste af Europa.