
Da Spektrum Odder fik set deres elaftale efter i sømmene, viste der sig at være penge at spare. Sammen fandt vi en mere fleksibel elaftale, der passer bedre til centrets forbrug.
Spektrum Odder kontaktede os for at få undersøgt, om deres eksisterende elaftale stadig var den rigtige for dem.
Spektrum Odder er et aktivt idræts- og kulturcenter med et elforbrug, der varierer hen over både dagen og året. Derfor er det vigtigt, at elaftalen passer til den måde, centret rent faktisk bruger strøm på.
Da vores erhvervsrådgiver gennemgik aftalen og så nærmere på centrets forbrug, stod det hurtigt klart, at Spektrum Odder betalte et unødigt højt fast tillæg – også i de timer, hvor de brugte mest strøm.
Derfor fandt vi sammen frem til en variabel elaftale, som passer bedre til deres forbrug og giver dem en mere fleksibel og økonomisk fordelagtig løsning.

Vi sidder klar til at hjælpe.
Ring på 87 92 55 45 eller skriv til erhverv.elhandel@aura.dk
Ikke to virksomheder bruger strøm på samme måde. Derfor tager vi udgangspunkt i den enkelte virksomhed, når vi rådgiver om elaftaler.
Vi ser blandt andet på forbrugsmønster, branche og behov og hjælper med at finde en løsning, der giver mening for jer – uanset om I lægger vægt på en konkurrencedygtig elpris, fleksibilitet eller strøm fra vedvarende energikilder.
Som erhvervskunde hos os får I samtidig en fast rådgiver, der kender jeres virksomhed og kan hjælpe jer med at navigere i elmarkedet og jeres muligheder.

Ligesom Spektrum Odder kan I få os til at gennemgå jeres nuværende elaftale. Det er gratis og uforpligtende og kan give jer et bedre billede af, om jeres aftale stadig matcher jeres behov.

Vores erfaring er, at god dialog giver den billigste elaftale og dermed den bedste løsning for vores erhvervskunder.