Jumbo_Skyde.png

Fiber-fuldtræffer til Skydebaneforeningen Aarhus

Skydebaneforeningen Aarhus slog dørene op tilbage i 1992, og med en beliggenhed på de afsides marker i udkanten af Harlev, har foreningen i mange år haft internet via kobberkabler. Men dette holdt ikke i længden.
 
”Det var simpelthen bare så langsomt! Vi ville have noget andet herud, noget bedre. Så jeg ringede til AURA for at høre nærmere og fik en fantastisk pris på det hele – både gravning og installation,” siger formand Lars Sønnichsen. 
 
Skydesæsonen 
Inden for skydesporten går sommersæsonen fra 1. april til 31. september. Her træner en lang række medlemmer fra forskellige foreninger 2-3 gange om ugen, ligesom i enhver anden sportsklub. Man skyder typisk på 200-300 meter baner. 
 
Der findes to hovedforeninger: DGI (bredden) og Dansk Skytteunion (eliten). 
 
”I Danmark har vi faktisk nogle af verdens bedste skytter, og flere af dem træner lige her,” siger Lars Sønnichsen.” Eksempelvis Charlotte Jakobsen og Stefan Olsen, som både har vundet EM og VM.” 
 
Toppen af poppen
For at det ikke skal være løgn, afholdes Europa Cup i skydning på markerne uden for Harlev. Et stævne som bliver afviklet hen over flere dage med skytter fra hele verden: USA, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, England, Italien, Frankrig, Slovakiet, Schweiz, for at nævne nogle. 
 
”Og det er absolut toppen af poppen, der kommer!” fortæller Lars Sønnichsen.  
 
En af deltagerne er verdens allermest vindende skytte.  
 
AURA holder, hvad de lover 
Skydebaneforeningen Aarhus fik installeret fibernet fra AURA i foråret 2023, og siden da har der ikke været knas med internetforbindelsen.
 
Lars Sønnichsen fortæller: ”Vi bruger nettet meget mere, end man måske skulle tro. Eksempelvis når vi har store turneringer, så bliver resultaterne lagt online med det samme i hele Europa, så folk kan følge med fra de forskellige lande. Alt i alt kunne vi ikke være mere tilfredse. AURA har overholdt, hvad de lovede; vi har fået en virkelig god internetforbindelse til en virkelig god pris.”

 

 

Per Thorgaard Mogensen

Jeg er klar med en løsning til dig

Per Thorgaard Mogensen

Account Manager Erhverv