Undgå unødigt strømforbrug og kom hjem uden ubehagelige overraskelser. Når du tager på ferie eller weekendtur, er det en god idé at gennemgå dit hjem for strømforbrug. Et hurtigt strømtjek kan både spare dig penge på elregningen og reducere risikoen for skader eller fejl, mens du er væk.

Mange apparater bruger stadig strøm, selv når de er slukket – det kaldes standbyforbrug. Derfor bør du slukke helt og tage stikket ud af stikkontakten. Vær dog opmærksom på, at du ikke slukker for dit WiFi, hvis du f.eks. har alarm eller overvågning, der er afhængig af internet.

Tip: Hvis du har en forlængerledning med afbryder, er det nemt at slukke flere apparater på én gang.
Hvis du er væk i længere tid, kan du spare strøm ved at slukke for køleskab og fryser – især hvis de alligevel står tomme.
Sådan gør du:
Bonus: Du undgår ubehagelige overraskelser, hvis der skulle opstå strømafbrydelse, mens du er væk.

Har du elvarme i hjemmet, er det en god idé at justere temperaturen ned, mens du er væk. Hvis du har elgulvvarme, kan du også skrue ned for det.
Sluk alle lamper, inden du tager afsted. Du kan overveje at bruge timer eller smart belysning, hvis du vil få hjemmet til at se beboet ud.
Der er meget at huske før en ferie – både det du skal pakke med, og de praktiske gøremål du skal huske inden. Derfor er det smart at gøre strømtjekket til en fast del af din rutine. Gør det nemt for dig selv og sæt en alarm 30 minutter, før du tager afsted, så du har tid til at gennemgå dit hjem i ro og mag.