AURA Sommerbio på Moesgaard

Film under åben himmel med AURA

AURA og Moesgaard har efterhånden en lang tradition for at invitere til AURA Sommerbio på det ikoniske tag. En aften med film og sommerstemning under åben himmel.

Billetterne plejer at blive revet væk, og arrangementerne har samlet masser af glade gæster til helt særlige filmaftener.

I 2026 viste vi:

Mennesker sidder på græsplæne til AURA sommerbio
Fredag den 21. august:

Frankenstein

I den nye filmatisering fra 2025 går et videnskabeligt eksperiment grueligt galt, da den ambitiøse Dr. Frankenstein forsøger at skabe liv af dødt væv. Resultatet bliver et ensomt og misforstået væsen, som vender op og ned på alt omkring sig.

En mørk og stemningsfuld klassiker om menneskets trang til at udfordre naturens grænser – og om konsekvenserne, når nysgerrighed og ambition tager overhånd.

AURA beachflag ved Moesgaard museum
Lørdag den 22. august:

Apocalypto

Midt i Maya-rigets sidste storhedstid bliver den unge Jaguar Paw tvunget ud i en brutal kamp for frihed og overlevelse. Jaget gennem junglen må han kæmpe mod både naturens kræfter og sine nådesløse forfølgere.

Filmen er en intens og medrivende fortælling om mod, familie og viljen til at overleve, når alt er på spil.

Få et glimt af stemningen

I 2025 blev 3.000 billetter revet væk til to magiske sensommeraftner. Fornem lidt af stemningen i denne video. 

Fælles om kulturlivet i Østjylland

Hos AURA engagerer vi os i fællesskaber, der samler mennesker på tværs af Østjylland – fra sport og foreningsliv til kultur og formidling.

Samarbejdet med Moesgaard er et godt eksempel på det. Sammen ønsker vi at gøre historie og kultur levende på nye måder. Gennem filmoplevelser, der knytter sig til museets faste og skiftende udstillinger, får publikum mulighed for at opleve historien fra en ny vinkel.

AURA Sommerbio er derfor en fast sommertradition, der samler mennesker om kultur, gode fortællinger og fælles oplevelser på toppen af Moesgaard Museum. Det er netop den slags initiativer, vi som lokalt andelsselskab er stolte af at være med til at skabe.