AURAs andelshaverstrategi

Strategien definerer, hvorfor AURA er her, hvorfor vi er relevante for dig, og den fastlægger ambitioner for, hvordan AURA fremover skaber værdi for samfund, andelshavere og kunder.

Familie der spiller brætspil og hygger sig i sommerhus

Hvorfor en andelshaverstrategi?

Andelshaverstrategien sætter ord på, hvorfor AURA er sat i verden, og hvordan selskabet skaber værdi – nu og i fremtiden. 

Konkrete løfter til andelshavere, samfund og kunder

Andelshaverstrategien indeholder blandt andet en række løfter over for tre centrale interessentgrupper – samfundet, andelshaverne og kunderne. Løfterne er både konkrete og forpligtende og sætter samtidig retningen for den langsigtede værdiskabelse i koncernen.

Andelshaverstrategiens løfter

AURAs løfter til samfundet

Vi leverer kritisk infrastruktur

Vi udbygger robust og fremtidssikret energi- og digital infrastruktur med høj leveringssikkerhed.

Vi understøtter den grønne omstilling

Vi udvikler bl.a. ny vedvarende energi og investerer i innovative grønne energiløsninger, CO₂-neutralitet, vedvarende energiproduktion og energilagring.

Vi driver en sund forretning og udvikler andelsmodellen

Vi udvikler andelsmodellen samtidig med, at vi bidrager til fællesskabet med en sund, rummelig og værdiskabende arbejdsplads.

AURAs løfter til dig som andelshaver

Vi sikrer demokratisk indflydelse

Vi udvikler andelsdemokratiet ved at styrke andelshavernes bevidsthed om AURA, herunder deres ejerskab og medindflydelse.

Vi støtter dit nærmiljø

Vi bidrager aktivt til regional udvikling gennem lokalpuljer og støtte til lokale foreninger, klubber og arrangementer mv.

Vi giver finansielle fordele 

Vi giver finansielle fordele til andelshaverne, eksempelvis rabatter, loyalitetsprogrammer, konkurrencedygtige vilkår mv.

AURAs løfter til dig som kunde

Vi gør det nemt at være kunde

Vi udvikler bl.a. brugervenlige digitale kundeløsninger og arbejder på at fjerne kompleksitet i vores produkter.

Vi gør det nemt at vælge grønt og bæredygtigt

Som kunde får du adgang til attraktive grønne løsninger og bæredygtige valg samt rådgivning og inspiration til  grøn omstilling.

Vi sikrer gode priser og god service

Vi investerer i vores datterselskaber, så vi kan tilbyde relevante services og produkter på konkurrencedygtige vilkår med markedets bedste kundeservice.

"Andelshaverstrategien er fundamentet for hele AURAs strategiske retning"

Lars Broni, bestyrelsesformand i AURA.

Læs hele AURAs andelshaverstrategi

I folderen nedenfor kan læse mere om andelshaverstrategien og baggrunden for den.