Med ambitionen om at gøre en forskel og være drivkraft for den grønne omstilling er innovation en nøgleaktivitet i AURA. Her på siden kan du læse lidt mere om innovation i AURA.
De innovative idéer opstår ofte i damarbejde med andre. Derfor har vi i AURA en række formeller og uformeller samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre partnere

Hvert år kårer Danish Innovation Index (DII) fra Aarhus Universitet (Institut for Virksomhedsledelse) landets mest innovative virksomheder i en række kategorier. For 2. år i træk løb AURA med hæderen indenfor kategorien energivirksomheder i 2025.
”Innovation har været et fokusområde for os i nu to strategiperioder, og med etableringen af en innovationsafdeling og ansættelsen af en innovationschef for en håndfuld år siden, fik vi for alvor sat skub på. Det bærer nu frugt med kåringen, og jeg ser det som en stor anerkendelse for det arbejde, vi har leveret.
For os hænger digitalisering og innovation sammen, når vi skal udvikle virksomheden. Og vi er overbeviste om, at det i fremtiden vil blive endnu mere vigtigt at afsætte de nødvendige ressourcer til innovationstiltag,” understreger Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i AURA.

AURA Ventures er et produkt af AURAs innovationsindsats. Det er AURA koncernens formelle set-up til at vurdere og indgå investeringer i startups, både lokalt og nationalt, og ambitionerne er store.
Med AURA Ventures invester vi i mennesker og idéér, som skaber fremtidens gode løsninger til energi, mobilitet, connectivity og den grønne omstilling.

Vi er altid på udkig efter nye, spændende samarbejdspartnere, som kan hjælpe os og bidrage til vores arbejde med innovation.
Har du en god idé, eller kan du se et godt match med AURA, så hører vi meget gerne fra dig. du er velkommen til at sende en mail til Anders Sahl Hansen, innovationschef i AURA.