
AURA skal være et godt sted at uddanne sig.
Derfor har vi skabt AURA Akademi, som er vores netværk for elever og lærlinge, der kombinerer faglige indsigter med sociale aktiviteter, så deltagerne både skaber en større tilknytning til arbejdspladsen og opbygger gode relationer til hinanden.
Alle elever og lærlinge i AURA bliver tilknyttet akademiet, hvor de bliver introduceret til hvert enkelt forretningsområde, til hinanden og hinandens uddannelser.
Derudover byder møderne også på sociale aktiviteter med mulighed for at hygge sig og blive rystet sammen.
Jes Mateusiak Abildsten, HR Business Partner i AURA fortæller her om tankerne bag elevakademiet.

”Vi har et ansvar at tage i forhold til at uddanne både unge og folk, der er andre steder i livet. Det ansvar tager vi meget gerne, og vi opfatter AURA Akademi som en naturlig og rigtig god investering i deltagernes kompetencer, netværk og relationer,” understreger Jette Schmidt Buch.
”Vi ønsker at tiltrække og tilknytte dygtige medarbejdere, og vi er selvfølgelig bevidste om, at AURA Akademi er en form for rugekasse til vores fremtidige kolleger. Det er et vigtigt redskab, også for vores brand som arbejdsplads.”
Jette Schmidt Buch, HR-chef i AURA
Mød Sascha som er er kontorelev i AURAs fiberkundeservice.
Sascha fortæller om, hvordan det er at være elev i AURA og om sine søde og sjove kollegaer, som altid er klar til at hjælpe.
Mød Rasmus som er elektrikerlærling i AURA.
Rasmus fortæller om, hvordan det er at være lærling i AURA, og hvordan han synes, at AURA er en fed arbejdsplads med godt samarbejde, hvor kollegaerne gerne vil gøre lidt ekstra for hinanden.