AURA er igen partner på SMIL

19. maj 2026

Igen i år er AURA partner på SMIL, der er Danmarks store nye startup-event, der finder sted i Aarhus den 28. maj. SMIL er ikke en traditionel konference, men en event der sætter fokus på at skabe autentiske forbindelser mellem investorer, founders og startups.

”Vi glæder os til at være med igen. Sidste år havde vi mange spændende dialoger og fik en række interessante kontakter. Det giver rigtig god mening for os at være til stede og være en del af det aarhusianske og danske startup-miljø,” siger Martin Schorling Overgård, Head of AURA Ventures.

Udover workshops, hands-on sessions og uformelle fællesskaber tilbyder SMIL også iværksættere 1:1 samtaler med en række udvalgte investorer, herunder Martin Schorling Overgård.

”Det handler ikke om et forkromet pitch eller præsentationsmateriale. I stedet bliver det en ærlig samtale i øjenhøjde, hvor vi forsøger at give svar på nogle af de spørgsmål, som iværksættere har,” siger Martin Schorling Overgård og fortsætter:

”Udover måske at kunne hjælpe iværksættere, får AURA Ventures også større kontaktflade med potentielle investeringsmuligheder for os. Vi er altid på udkig efter de næste innovatører inden for energi- og fibersektoren.”

SMIL finder sted torsdag den 28. maj kl. 12.00-21.00 på Godsbanen, Institut for X & Volume Village.

Læs  mere om SMIL.