Case

Nye områder i Odder Kommune lyser op

Odder Kommune er i vækst, og med nye kvarterer og nye veje er der behov for gadelys. I takt med byens udvikling er vi i AURA Installation med til at sørge for, at borgerne føler sig trygge – både i dagslys og efter mørkets frembrud. Sammen med kommunen finder vi løsninger, der skaber både stemning og sikkerhed i nye boligområder.

AURA Installation er med fra start

Når et nyt område i Odder Kommune tager form, begynder det med en tom mark. Kommunen kommer med en plan for veje og stier, og i tæt dialog med os fastlægger vi den optimale placering af gadelysene i området. Med vores mangeårige erfaring laver vi de præcise belysningsberegninger og rådgiver om den bedste løsning, der er tilpasset områdets behov og funktionalitet. Vi er med hele vejen, fra rådgivning og projektering til installation og drift, så Odder Kommunens gader lyser op nu og mange år frem.

Fakta boks
  • Kunde: Odder Kommune, Vej og Anlæg
  • Branche: Kommune
  • Samarbejdsperiode: Siden 00'erne
  • Type: Projektering, installation og drift af gadelys
Hus på vej med gadelys

Et innovativt område kræver innovative løsninger 

I det nye boligområde Bendixminde, nord for Odder, er der tænkt anderledes. I stedet for den traditionelle tilgang med høje master i præcis 25 meters afstand, har vi sammen med Odder Kommune lavet en skræddersyet løsning af områdets belysning. Stamveje og trafikale knudepunkter er kraftigt oplyst for at øge synligheden og sikkerheden, mens de lukkede boligveje har mindre belysning, der skaber en rolig og hyggelig stemning. Ved at variere masteafstanden opnår vi en naturlig rytme i bybilledet, uden at det går udover beboernes færden og tryghed. Det medfører også en del besparelser for kommunen, fordi masterne er strategisk placeret med op mod 30 meters afstand.

Børnenes Bro med oplys i belægningen

Børnenes Bro – balancen mellem lys og mørke

For at forbinde Bendixminde med resten af Odder er ”Børnenes Bro” opført. Det er en 90 meter lang, snoet stålbro gennem skoven og over ådalen, hvor vandløbet løber 12 meter under broens midte. Udfordringen var at gøre det trygt for skolebørn at krydse broen – uden at lyset generer dyrene, der færdes under den.

Løsningen? Vi vendte lyset på hovedet. I stedet for at placere lys i gelænderet, der ville skinne ned i skovbunden, installerede vi direkte oplys i belægningen. De funger som små lysperler, der guider fodgængere uden at blænde. Det er en balancegang mellem lys og mørke, der både tager hensyn til naturen og de borgere, der krydser broen.

Byfornyelse med blik for fremtiden

Da Odder Kommune skulle forny midtbyens torv, spillede belysningen en vigtig rolle. Tryghed i nattelivet er en prioritet, så gadelysene bliver opgraderet med kraftigere lys. I stedet for at udskifte hele infrastrukturen har vi genbrugt de eksisterende master og blot opdateret dem med nye LED-indsatser. Vi foreslog samtidig en fremtidssikring af torvet til arrangementer som byfest og julemarked. Ved at lægge tomrør i jorden nu, mens belægningen alligevel er oppe, er kommunen sikret, at torvet nemt kan få strøm til fremtidige behov – uden store ekstraomkostninger. 

Små gadelamper ved gangsti

Et samarbejde, der lyser langt ud i fremtiden

Odder Kommune vælger AURA Installation, fordi de ved, at vi leverer en holdbar løsning, der fungerer i praksis. Når vi står for både etablering og drift, sørger vi for, at tingene spiller sammen, så kommunen undgår overraskelser og ekstra omkostninger. 

Kommunen har klare ønsker til belysningen, så de er sikre på, at det kan serviceres ordentligt i fremtiden. Med vores erfaring og rådgivning leverer vi resultater, der både opfylder de tekniske krav og passer til områdets behov. 

Skal vi lyse jeres kommune op?

Hos AURA Installation samarbejder vi tæt med kommuner om alt fra nye anlægsprojekter til drift og vedligehold af eksisterende gadelys. Med et skarpt blik for kommunale krav og bæredygtige løsninger sikrer vi, at jeres belysning både skaber tryghed og holder driftsomkostningerne nede. 

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres kommune.

Jesper Almosetoft, Projektleder AURA
Jesper Almosetoft

Projektleder

jat@aura.dk 
29 74 14 62