Case

Intelligent maskinstyring hos Bånlev Biogas

Biogasanlægget Bånlev Biogas ligger i Trige vest for Aarhus. Nature Energy, som er verdens største producent af biogas, overtog driften af anlægget i 2019 og har løbende moderniseret og udbygget anlægget.

Om projektet

Anlægget modtager årligt ca. 150.000 ton husdyrgødning og organiske restprodukter, som fører til produktion af 8 millioner kubikmeter biogas. Produktionen af biogas er et vigtigt ben i Danmarks grønne omstilling, fordi det kan erstatte fossilgas i gasnettet.

Maskinstyring i topklasse til ny proceshal

I tæt samarbejde med det rådgivende handels- og ingeniørfirma DK-Logic har AURA Installation udført komplet installationsarbejde i forbindelse med maskinstyringen i Bånlev Biogas’ nye proceshal. Installationerne omfatter bl.a. PLC-styring, styring af frekvensomformere samt installation og montering af nye energibesparende EC-motorer.

Den nye maskinstyring betyder, at Bånlev Biogas nu er et af landets førende biogasanlæg på de tekniske installationer.

Installationsarbejdet har været underlagt en stram tidsplan, som til kundens tilfredshed er blevet overholdt med stor nøjagtighed.

Bånlev Biogas er glade for samarbejdet

Som en del af en løbende serviceaftale har AURA Installation det seneste års tid udført flere og flere opgaver på biogasanlægget. Det betyder, at kendskabet til anlæggets elinstallationer og komponenter er højt, og at der kan reageres hurtigt, når behovet opstår.

Kan vi hjælpe dig?
Kontakt os på 87 92 55 11 eller installation@aura.dk.

Mustafa Kekec, Projektleder AURA
Mustafa Kekec

Projektleder

muk@aura.dk
29 65 10 61

Projekt

Maskinstyring i samarbejde med DK Logic til ny biogas-proceshal.

Udførelse  
2020-2021

Kunde

Bånlev Biogas

Installatør

AURA Installation

Projektleder

Kim Brandt Nielsen

Resultat

En modernisering og udbygning af Bånlev biogas gør anlægget drifts- og energieffektivt, så det i fremtiden kan modtage op mod 185.000 ton husdyrgødning og organiske restprodukter.   

Det siger vores kunder...

Få et indblik i, hvilke opgaver vi har løst for vores kunder og hør dem fortælle om samarbejdet med os.