Ændring i elafgiften

Elafgiften sænkes fra 1. januar 2026

Fra 1. januar 2026 reduceres elafgiften i en 2-årig periode. Det betyder, at refusion af elafgift i forbindelse med hjemmeopladning af elbil ikke længere er nødvendigt. 

Regeringen har nu vedtaget forslaget om, at de i den kommende finanslov vil reducere elafafgiften til EU's minimumssats på 1 øre inkl. moms/kWh i en foreløbig 2-årig periode i 2026 og 2027. Elafgiften er i dag 90 øre inkl. moms/kWh.

Hos AURA glæder vi os over tiltaget, da det bliver mere attraktivt at skifte fra fossile brændstof-løsninger til løsninger på strøm såsom elbil og varmepumpe. I Danmark kommer en stor del af strømmen nemlig fra vedvarende energikilder.

Det gavner både klimaet og din pengepung.

Hvad betyder det for dig?

Reduceringen af elafgiften betyder, at du ikke skal betale den elafgift, der i dag er en del af din elregning. Elafgiften opkræves af dit elselskab, men sendes direkte videre til staten.

For en familie med et årligt elforbrug på 4.500 kWh betyder det en besparelse på ca. 4.000 kr. om året.

Har du en ladeboks til din elbil, betyder det også, at du ikke længere kan få refusion af elafgift for strøm brugt til opladning. Betaler du ikke elafgift, er der nemlig heller ikke noget at refundere. Det giver blandt andet mindre administration for os som elselskab, og det synes vi, skal komme dig til gode. 

Derfor har vi nedsat prisen på serviceaftale for alle vores private ladebokskunder til kun 19 kr./md.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.