Kolt Hasselager Idrætsforening får støtte via AURA FællesEL

Da Kolt Hasselager Idrætsforenings fodboldafdeling (KHIF) søgte om støtte til at bygge et nyt klubhus hos AURA, blev de gjort opmærksomme på, at der også er mulighed for løbende at modtage støtte med AURA FællesEl.

Med AURA FællesEl får foreningen årligt økonomisk støtte til deres aktiviteter. Jo flere medlemmer, forældre, naboer og erhvervsdrivende, der vælger at købe AURA FællesEl jo mere støtte modtager foreningen. Foreningen modtager 2 øre pr. kWh strøm, som deres støtter bruger – hvad enten det er en privat- eller erhvervskunde. Uden at det koster kunden ekstra. Det er AURA El-handel, der yder støtten.

Klubben er opmærksom på, at støtten de kan opnå gennem AURA FællesEl er bestemt af antallet af tilmeldte medlemmer. Jo flere tilmeldte medlemmer, jo større støtte.  KHIF har derfor fra starten vidst, at det kræver engagement og initiativ fra klubbens side at få nok ud af AURA FællesEl.

Sponsorudvalget som ildsjæl

KHIFs sponsorudvalg har haft hovedansvaret for at aktivere klubbens tilmelding til FællesEl. Sponsorudvalget har haft særlig stor succes med at gøre brug af det markedsføringsmateriale, der bliver stillet til rådighed af AURA. KHIF har bl.a. valgt at informere deres medlemmer om AURA FællesEl på klubbens hjemmeside og Facebook side.

Sponsorudvalget har desuden gjort en særlig indsats til et indendørs arrangement i KHIF hallen, der bød på en sponsormesse og fodboldolympiade for børn. Sponsorudvalget sikrede sig en stand i hallen og brugte roll-ups, bannere, brochurer og tilmeldingsblanketter for at få medlemmerne til at tilmelde sig AURA FællesEl. Både private medlemmer og virksomheder, som i forvejen sponserer klubben valgte at tilmelde sig AURA FællesEl.