AURA Valg 2016 - forløbet

AURA Energi a.m.b.a. har afholdt repræsentantskabsvalg for første gang i selskabets historie. Der skulle vælges 99 medlemmer og op til 14 suppleanter. Medlemmerne skulle vælges i syv valgområder, som er opdelt i forhold til postnumre.

AURA Valg 2016 sluttede den 1. november kl 23.59.

Ud af de 115 opstillede kandidater blev 96 valgt til repræsentantskabet. De sidste 3 blev udpeget af den siddende bestyrelse. Udpegningen sker, fordi der i valgområde 2 var opstillet færre kandidater, end der skulle vælges. Det betød, at der var fredsvalg i område 2, og de 10 godkendte kandidater var automatisk valgte. Det efterlod de 3 tomme pladser, som den siddende bestyrelse har udpeget kandidater til.

Ud af de totale antal andelshavere i AURA Energi på 102.194, kunne i alt 88.574 andelshavere afgive deres stemme til AURA Valg 2016. Da der var fredsvalg i valgområde 2 (8260 Viby J) skulle de 13.499 andelshavere i område 2 ikke til valg.

Antal afgivne stemmer i alt: 10.942. Stemmeprocent: 12,35%. Stemmerne er optalt af PostNord Strålfors A/S

Se de valgte kandidater pr. valgområde

Opstilling af kandidater

Opstilling af kandidater fandt sted fra den 15. august til den 15. september 2016.

I alt valgte 115 andelshavere at stille op som kandidater til AURAs nye repræsentantskab.
Opstillingen foregik både online og pr. brev.

Stemmeret til AURA Valg 2016

Havde du den 1. august 2016 rådighed over en af AURA Energis elmålere, var du en af vores over 100.000 andelshavere, og det betød, at du havde stemmeret til AURA Valg 2016. Hver andelshaver modtog én stemmeseddel pr. måler, andelshaveren havde rådighed over. Dog måtte hver andelshaver højst stemme 10 gange, uanset hvor mange målere andelshaveren havde rådighed over.

Valget til AURA Energi a.m.b.a.’s repræsentantskab foregik på tro og love. Den enkelte andelshaver havde selv ansvaret for at overholde de gældende regler.

Afstemningen fandt sted fra den 30. september til den 1. november 2016

Læs AURA Energis valgregulativ og vedtægter

Optælling af stemmer og resultat

Valget til AURA Energis repræsentantskab blev afgjort ved almindeligt stemmeflertal. De kandidater, som fik flest stemmer i et valgområde, blev valgt. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Optællingen af stemmer blev foretaget for AURA Energi af Strålfors A/S og kontrolleret af revisionsfirmaet EY.

Resultatet af stemmeoptællingen var klar den 4. november 2016. AURA Energis eksterne revisor førte tilsyn med optællingen. Alle opstillede kandidater fik brev fra AURA Energi senest den 11. november 2016 med besked, om de var valgt til repræsentantskabet eller ej.

Desuden var resultatet tilgængelig via aura.dk og i de lokale aviser fra omkring den 22. november.

Se de valgte repræsentanter

Vedtægter

Som andelsselskab har vi en række vedtægter, som er gældende for ledelsen af AURA Energi a.m.b.a.

Læs de gældende vedtægter inkl. valgregulativer