AURA Energi er et andelsselskab

Det vil sige, at vi er ejet af vores andelshavere, som er alle, der har en elmåler fra AURA Energi i datterselskabet Dinels forsyningsområde.

Som andelsejet selskab har andelshaverne mulighed for at få stor indflydelse på de beslutninger, der træffes om virksomhedens fremtid ved fx at stille op til og afgive sin stemme til repræsentskabsvalg i AURA Energi. Repræsentantskabsvalg afholdes hvert fjerde år.

Læs mere om AURA Valg 2016

Repræsentantskabet for AURA Energi a.m.b.a.

Repræsentantskabet i AURA Energi a.m.b.a. er det øverste besluttende organ i koncernen og består af 99 medlemmer. Repræsentantskabet har bl.a. til opgave at vælge bestyrelsen samt godkende årsrapporten.

Repræsentantskabet afholder vedtægtsbestemte møder hvert år i april og november måned og kan derudover indkaldes efter behov.

Bestyrelsen for AURA Energi a.m.b.a.

Bestyrelsen i AURA Energi a.m.b.a. består af 13 medlemmer og op til 6 suppleanter samt 2 medarbejder-repræsentanter. Bestyrelsen varetager den strategiske ledelse af koncernen og ansætter bl.a. direktionen. Bestyrelsesmøder afholdes minimum 8 gange om året. Datterselskaberne i koncernen ledes af bestyrelser udpeget af bestyrelsen i AURA Energi a.m.b.a..

Vi skaber værdi for vores andelshavere

Hos AURA arbejder vi dagligt på at få mest muligt ud af energien og skabe værdi for vores kunder og andelshavere. Det gør vi blandt andet ved at:

  • Levere branchens bedste kundeoplevelse
  • Tilbyde konkurrencedygtige priser
  • Udvikle værdiskabende ydelser
  • Investere i høj forsyningssikkerhed i elnettet
  • Investere i samfundsnyttig infrastruktur, herunder el- og fibernet
  • Investere i vedvarende energi
  • Støtte lokale initiativer, der også fremmer kendskabet til AURA Energi
  • Drive en sund og lønsom forretning med tilfredse kunder og medarbejdere

På alle disse områder og flere til er det repræsentantskabets ansvar at repræsentere andelshavernes og dermed forbrugernes interesser.

Opdateret 14. september 2017

Vedtægter

Som andelsselskab har vi en række vedtægter, som er gældende for ledelsen af AURA Energi a.m.b.a.

Læs de gældende vedtægter inkl. valgregulativer