AURA Installation sætter lys til kunstgræsbanen Arena Vest Aarhus

7. september 2015

Boldklubber i Aarhus og omegn får nu flere muligheder for at træne året rundt, hvis de tager til Gellerup. Torsdag den 3. september blev den nye kunstgræsbane - Arena Vest Aarhus - indviet.

Arena Vest Aarhus er opstået som konsekvens af Helhedsplan Gellerup, som udvikler en attraktiv bydel til hele Aarhus. ACFCs oprindelige hjemmebane ligger i vejen for områdets nye veje og vil snart forsvinde. Det har derfor været nødvendigt at etablere en erstatningsbane, og via et tæt samarbejde er det lykkedes at etablere en kunstgræsbane, så byens klubber nu får flere muligheder for at træne udendørs hele året.

Lysanlægget til den nye kunstgræsbane etableres af AURA Installation og skal stå færdig den 6. november 2015. AURA Installation har lavet lysanlæg flere steder i landet gennem de seneste år – bl.a. i Valby, Hjørring, Hørsholm og Tingbjerg.