AURA Fiber har Danmarks mest tilfredse kunder

7. juni 2016

Waoo Fiberbredbånd fra AURA Fiber er for 5. gang i træk blevet kåret som Bedst i Test blandt danske internetudbydere.

1. gang kan måske være begynderheld, 2. gang en tilfældighed og 3. gang lykkens gang – men 4. og 5. gang viser, at Waoo både har erobret og formår at fastholde positionen som danskernes foretrukne internet.

”Vi er selvsagt ovenud taknemmelige over, at kunderne fortsat er så glade for vores produkt, at de kvitterer med sådan en tilbagemelding. Vi arbejder hvert år på at holde placeringen, for vi ser det som vores opgave, at tilbyde kunderne den allerbedste kvalitet inden for bredbånd” siger Anne Halse, der er direktør for AURA Fiber.

Kvalitet og hastighed i top på AURA Fiber

Brancheindeks 2016 viser også, at Waoo har de mest tilfredse kunder, når det kommer til produktkvalitet. Hos selskabet glæder man sig derfor over, at man i 2016 kan tilbyde endnu flere nye produkter til kunderne. Waoo lancerede i marts Danmarks første TV-boks med 4K kvalitet og har en WiFi-løsning til hele huset på trapperne. 

Hos AURA Fiber hersker der ingen tvivl om, at kunderne i dag forstår at værdsætte fibernettes høje kvalitet både mht. hastighed og stabilitet. Behovet for høj hastighed og kapacitet er stigende i dag, hvor danskerne streamer mere og mere, og den udvikling vil kun blive forstærket i fremtiden.

”Vores konkurrenter ynder at sige, at de hastigheder vi går ud med til kunderne, langt fra er nødvendige og efterspurgte, fortsætter Anne Halse. Men vi oplever nu, at kunderne blandt andet har taget vores hastighedsgaranti til sig. De foretrækker at få leveret det, de betaler for, så de ikke behøver at lade sig nøje. De foretrækker et  fremtidssikret produkt, der kan efterleve alle krav vedr. stabilitet og hastighed”.

Se om du kan få fiber hos AURA Fiber

Om Loyalty Group og BrancheIndex Internet

BrancheIndex Internet 2016 udføres af den uafhængige rådgivningsvirksomhed Loyalty Group og afdækker hvert år danskernes loyalitet over for deres internetudbyder. Undersøgelsen er gennemført i februar 2016 og i alt har 2.800 kunder i den danske internetbranche besvaret undersøgelsen.

Det er femte gang BrancheIndex Internet 2016 offentliggøres af den uafhængige rådgivningsvirksomhed Loyalty Group. Rapporten bygger på en undersøgelse blandt 2.800 danske internetkunder, og kortlægger ud over loyalitet også internetkundernes vurdering af deres internetudbyder inden for blandt andet områderne servicekvalitet, produktkvalitet og image.

Find mere information om undersøgelsen