Har du en holdning til, hvordan kagen skal skæres? Vil du gøre en forskel for Østjylland og sætte dit aftryk på den grønne omstilling?
AURA er en fest af et fælleskab, og hvis du bor i AURAs område er du med til festen, fordi det betyder, at du formentlig er andelshaver og derfor kan stille op til vores repræsentantskabsvalg.
Du er andelshaver i AURA Energi a.m.b.a, hvis du har rådighed over en elmåler fra vores datterselskab Dinel.
Find ud af, om du er andelshaver
AURAs repræsentantskab er selskabets øverste myndighed, og som andelshaver kan du via repræsentantskabet få indflydelse på AURAs udvikling og være med til at påvirke de vigtigste strategiske beslutninger for koncernen.
Repræsentantskabet består af op til 99 medlemmer, og AURAs bestyrelse vælges blandt medlemmerne af repræsentantskabet.
Læs mere om repræsentantskabet
Du kan enten stille op via vores online opstillingsmodul eller vælge at downloade et opstillingsskema inklusiv en stillerliste, som du printer ud, udfylder og sender via mail til vores valgkontor.
Du kan enten stille op via vores online opstillingsmodul eller vælge at downloade et opstillingsskema inklusiv en stillerliste, som du printer ud, udfylder og fremsender til vores valgkontor.
Fristen for at stille op er den 29. september 2024.
Gå til online modul og stil op
Download opstillingsskema og stillerliste
Når du stiller op som kandidat til AURAs repræsentantskab, skal du bruge mindst fem stillere.
En stiller er en andelshaver, som bor i det samme valgområde som kandidaten, og som skriver under på, at vedkommende anbefaler, at kandidaten bliver valgt til repræsentantskabet.
Læs flere gode råd, tips og tricks
Hvad er dine opgaver som repræsentantskabsmedlem? Hvad får du ud af at være en del af repræsentantskabet, og hvad får du inflydelse på?
Læs mere om, hvorfor du skal stille op
Som noget helt nyt vil vi til dette valg bede alle kandidater om at udfylde en kandidattest. Kandidattesten fungerer på samme måde, som de traditionelle kandidattest, som vælgere til kommunal- og folketingsvalg er vant til at bruge.
AURAs kandidattest kan hjælpe andelshaverne med at finde ud af, hvilken kandidat til repræsentantskabet, de er mest enige med. Og måske kan det hjælpe andelshaverne med at finde ud af, hvem de skal stemme på.
Som kandidat skal du svare på de ni spørgsmål. De fleste er udsagn, som du kan være enig eller uenig i. Derudover skal du tage stilling til, hvordan du mener, at AURA bør prioritere mellem en række opstillede alternativer.
Når du har udfyldt din kandidatopstilling, vil du modtage en mail fra vores samarbejdspartner Paqle med et personligt link, hvor du kan udfylde kandidattesten.
Det er frivilligt, om du ønsker at udfylde kandidattesten.
Vores valgmodul bliver løbende opdateret med de kandidater, som allerede har udfyldt deres kandidatopstilling. Derfor kan du følge med i, hvor mange kandidater, som er opstillet - samlet set og i dit valgomåde - og du kan blive inspireret af, hvordan andre laver deres opstilling.
Vi har samlet en række spørgmål og svar om valget til AURAs repræsentantskab.
Rammerne for valget til AURAs repræsentantskab er selskabets vedtægter og valgregulativer.