Er dit TV digitalt eller analogt?

Hos AURA fiber har vi valgt at tage hensyn til at vores kunder og stadig holde det analoge TV-signal åbent. Det betyder, at du stadig kan se en lang række kanaler - men der en række ting, du skal være opmærksom på.

Behold dit gamle TV med en Kabel TV aftale

Du kan godt bruge dit gamle TV, men har dit TV ikke DVB-C tuner, vil der være nogle TV-kanaler, du ikke kan se uden en TV boks. Er du i tvivl om, hvad dit TV har af tuner, kan du se det i din manual eller kontakte din lokale radio/TV-forhandler.

Er dit TV er ældre og kan det kun vise de analoge TV kanaler, skal det kobles på fiberboksen og tilsluttes  med antennekabel til antenneindgangen på dit TV for at få adgang til flere kanaler.

Se eller hent oversigt over kanaler og frekvenser

Læs også: Se TV via boks eller kabel?

Sådan gør du:

TV’et forbindes via almindelig antenne kabel (coax kabel) fra fiberboksen til dit TV’s antenneindgang. Skal du forbinde mere end ét TV, er det en fordel at fordele TV-signalet via en antennefordeler, som du tilslutter fiberboksen og derefter forbinder dine TV til antennefordeleren. Det kaldes et stjernenet og har mange fordele i forhold til et serieforbundet net, hvor alle dine TV forbindes i en lang række. I et serieforbundet net, kan signalet blive for svagt, fordi der opstår tab af signal i dine antennekabler, antennestikdåser og samlingerne. Så jo længere antenne kabler og jo flere samlinger, jo svagere signal.

Skal du se HD kanaler?

Så skal du være opmærksom på, at dit TV helst skal kunne modtage kanaler i MPEG 4 format. Kan dit TV ikke afkode MPEG 4 signaler, kan du ikke se HD og enkelte SD kanaler. MPEG 4 blev standard i 2012.

Er du i tvivl om dit TV kan vise MPEG 4 kanaler, kan du søge hjælp i vejledningen fra dit TV eller fra TV fabrikantens hjemmeside.

Når dit TV er forbundet med fiberboksen via antenneindgangen på dit TV, skal du foretage en kanalsøgning. Frekvenserne til de analoge kanaler finder du i frekvensoversigterne og indstillingsværdier til DVB-C i infoboksen her på siden. Ved du ikke hvordan dit TV skal indstilles, kan du søge hjælp i vejledningen til dit TV eller fra TV fabrikantens hjemmeside. Efter en succesfuld kanalsøgning, har du adgang til de kanaler, der er med i din TV-pakke, og du kan bruge fjernbetjeningen til dit TV, når du skal skifte kanaler, ligesom du plejer.

 

TV formater - forkortelser og forklaringer

SD Standard definition, almindelig standard opløsning
HD High definition - 4 gange så høj opløsning som SD
MPEG 2

Et format der bruges til datakomprimering og kodning af data
Bruger dit TV MPEG 2 formatet, kan du som udgangspunnkt ikke se nogle af kanalerne.

MPEG 4 Videreudvikling af MPEG 2.
Stort set alle kanaler kræver at du har en TV-tuner med MPEG-4. MPEG 4 blev standard i 2012.
DVB-C Digital Video Broadcasting – Cabel.
DVB-C er et digitalt TV-signal sendt via kabel - f.eks. fiberkabel. For at modtage et DVB-C signal, skal dit TV have en DVB-C modtager indbygget. I nyere TV er DVB-C tuneren indbygget, men ellers kan du anskaffe en såkaldt DVB-C boks, der kan omforme signalet, så du kan se dine kanaler digitalt.
Analog Analog informationen formidles fx via TV-sendemaster på landjorden, Satellit-tv eller kabel-tv
TV via TV-boks Digital TV hvor man bruger en TV-boks til at modtage TV signalet
TV via Kabel TV Digital/analog TV der forsynes via almindelige antennekabler
COAX Koaksialkabel, brugt til kabel TV og antenne signaler
Serieforbindelse Netværk der er opbygget som en lang streng
Stjernenet Netværk hvor enheder forsynes fra samme midtpunkt
Digitalt spejl

Et digitalt spejl er en digital kopi af de tv-kanaler, du modtager via dit kabel-tv abonnement (analog TV). Har du et TV med digital tuner (DVB-C), kan du få en spejling/kopi af alle dine kanaler i forbedret billed- og lydkvalitet.

Bruger du DVB-C?

Har du et nyt TV, har det højst sandsynligt indbygget DVB-C modtager,  og så skal du bruge disse oplysninger:

  • Frekvens: 234 MHz (234000 kHz)
  • Netværks-ID: 100
  • Modulation: 256 QAM
  • Symbol rate: 6875